Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den gængse Løntheori.
13
har set, stemmer den ikke med Kendsgærningerne. Fejlen maa
derfor ligge i Udgangspunktet. Lad os derfor undersøge dette.
Jeg ved godt, at den Sætning, at Lønnen bliver taget af
Kapitalen, er en af de væsentligste og tilsyneladende mest af-
gjorte Læresætninger i den herskende Socialøkonomi, og at den
er antaget som selvindlysende af alle Socialøkonomiens store
Tænkere. Ikke desto mindre tror jeg, det kan bevises, at denne
Læresætning er en Grundvildfarelse, en Vildfarelse, som har
affødt en lang Række af andre Vildfarelser, der gør meget
vigtige praktiske Slutninger misvisende. Dette Bevis vil jeg for-
søge at give. Det er nødvendigt, at Beviset bliver klart og
afgørende; thi en Lære, som en saa vidtrækkende Tankegang
hviler paa, som støttes af saa betydelige Autoriteter og er saa
tilbøjelig til at dukke op igen under de forskelligste Former,
kan ikke affærdiges løselig.
Den Sætning, jeg vil søge at bevise, lyder saaledes:
«Arbejdslønnen tages ikke af Kapitalen, med derimod af
Produktet af det Arbejde, for hvilket den betales. »*)
Da nu den herskende Lære, hvorefter Arbejdslønnen tages
af Kapitalen, tillige gaar ud paa, at Kapitalen faar sit Udlæg
tilbagebetalt ud af hvad der produceres, saa kan det ved første
Øjekast se ud, som om min Sætning kun af Navn, ikke af Gavn,
afviger Ira den gængse Lære, saa at en Strid derom bare vilde
tjene til at forøge disse tomme Kævlerier, som gjør saa meget
af hvad der er skrevet om socialøkonomiske Emner ligesaa
værdiløst som de forskellige lærde Selskabers Stridigheder om
den rette Udtydning af Indskriften paa den Sten, som Mr. Pick-
wick fandt. Men at her er Spørgsmaal om langt mere end en
blot formel Forskel, vil man kunne forstaa, naar man betænker,
at paa Forskellen mellem disse to Sætninger er alle de gængse
Teorier om Forholdet mellem Kapital og Arbejde bygget, og at
deraf udledes Lærdomme, som anses for selvindlysende og leder
og behersker de klogeste Hoveder ved Undersøgelsen af de
vigtigste Spørgsmaal. Thi paa den Forudsætning, at Lønnen
tages umiddelbart af Kapitalen og ikke af Arbejdsproduktet,
hviler ikke blot den Lære, at Arbejdslønnen afhænger af For-
holdet mellem Kapital og Arbejde, men ogsaa den, at Arbejdet
*) Vi taler om Arbejde, som gaar ud paa Produktion; for Simpelheds
Skyld er det bedst at indskrænke vor Undersøgelse til dette Slags Arbejde.