Fremskridt Og Fattigdom

12 Arbejdsløn og Kapital klaring er grundet paa en fuldstændig fejlagtig Opfattelse af indbyrdes Forhold mellem Arbejde og Kapital, en Grundvildfarelse med Hensyn til det Fond, hvoraf Arbejdslønnen tages. Men paa dette Sted er det kun nødvendigt at pege paa, at Sammenhængen mellem Arbejdslønnens og Rentefodens Svingninger i de samme Lande og de samme Industrigrene ikke lader sig forklare paa denne Maade. I de Omvekslinger, som vi kjender under Navn af «gode Tider» og «daarlige Tider», ledsages livlig Efterspørgsel efter Arbejdskraft og høj Løn stedse af livlig Efterspørgsel efter Kapital og høj Rentefod. Naar derimod Arbejderne ikke kan finde Syssel- sættelse og Lønnen falder, da er der altid Overflod paa Kapital, som søger Anvendelse til lav Rente. Altsaa falder høj Rentefod sammen med høj Arbejdsløn og omvendt. Alle disse velbekendte og overensstemmende Kendsgærninger tyder paa, at der vel er et Forhold mellem Løn og Rente, men et Overensstemmelsesforhold, ikke et Modsætningsforhold. Der- imod er de aldeles uforenelige med den Lære, at Arbejdslønnen bestemmes af Forholdet mellem Arbejde og Kapital eller nogen Del af Kapitalen. Men hvorledes har da en saadan Lære kunnet opstaa; hvoraf kan det komme, at den er blevet antaget af saa mange Socialøkonomer lige fra Adam Smith og indtil Nutiden? Undersøger vi de Grunde, som man støtter denne Løntheori med, saa ser vi straks, at den ikke er udledet af Kjends- gjærningcr, men af en forud antagen Teori, den nemlig, at Lønnen tages af Kapitalen. Antager man først, at Kapitalen er Arbejdslønnens Kilde, da følger nødvendig deraf, at Summen af Arbejdsløn maa være begrænset af Størrelsen af den Kapital, der er bestemt til Arbejdernes Sysselsættelse, og at derfor den Løn, den enkelte Arbejder kan faa, maa afhænge af Forholdet mellem deres Antal og den Kapital, der er forhaanden lil at betale dem med.*) Slutningen selv er rigtig nok, men som vi *) Mc. Culloch f. Eks. siger: «Den Del af et Lands Kapital eller Rigdom, som Arbejdsgiverne har til Hensigt eller er villige til at betale for Ar- bejde, ... er øjensynlig den eneste Kilde, som nogen Del af Arbejdslønnen kan tages af. Der gives ikke noget andet Fond, af hvilket Arbejderen som saadan kan tage en eneste Skilling. Heraf følger at den gennem- snitlige Arbejdsløn . . . helt og holdent maa afhænge af Fondens Størrelse og Antallet af Arbejdere, mellem hvilket den skal fordeles».