Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Arbejdsløn og Kapital
klaring er grundet paa en fuldstændig fejlagtig Opfattelse af
indbyrdes Forhold mellem Arbejde og Kapital, en Grundvildfarelse
med Hensyn til det Fond, hvoraf Arbejdslønnen tages. Men paa
dette Sted er det kun nødvendigt at pege paa, at Sammenhængen
mellem Arbejdslønnens og Rentefodens Svingninger i de samme
Lande og de samme Industrigrene ikke lader sig forklare paa
denne Maade. I de Omvekslinger, som vi kjender under Navn af
«gode Tider» og «daarlige Tider», ledsages livlig Efterspørgsel efter
Arbejdskraft og høj Løn stedse af livlig Efterspørgsel efter Kapital
og høj Rentefod. Naar derimod Arbejderne ikke kan finde Syssel-
sættelse og Lønnen falder, da er der altid Overflod paa Kapital,
som søger Anvendelse til lav Rente. Altsaa falder høj Rentefod
sammen med høj Arbejdsløn og omvendt.
Alle disse velbekendte og overensstemmende Kendsgærninger
tyder paa, at der vel er et Forhold mellem Løn og Rente, men
et Overensstemmelsesforhold, ikke et Modsætningsforhold. Der-
imod er de aldeles uforenelige med den Lære, at Arbejdslønnen
bestemmes af Forholdet mellem Arbejde og Kapital eller nogen
Del af Kapitalen.
Men hvorledes har da en saadan Lære kunnet opstaa;
hvoraf kan det komme, at den er blevet antaget af saa mange
Socialøkonomer lige fra Adam Smith og indtil Nutiden?
Undersøger vi de Grunde, som man støtter denne Løntheori
med, saa ser vi straks, at den ikke er udledet af Kjends-
gjærningcr, men af en forud antagen Teori, den nemlig, at
Lønnen tages af Kapitalen. Antager man først, at Kapitalen er
Arbejdslønnens Kilde, da følger nødvendig deraf, at Summen af
Arbejdsløn maa være begrænset af Størrelsen af den Kapital,
der er bestemt til Arbejdernes Sysselsættelse, og at derfor den
Løn, den enkelte Arbejder kan faa, maa afhænge af Forholdet
mellem deres Antal og den Kapital, der er forhaanden lil at
betale dem med.*) Slutningen selv er rigtig nok, men som vi
*) Mc. Culloch f. Eks. siger: «Den Del af et Lands Kapital eller Rigdom,
som Arbejdsgiverne har til Hensigt eller er villige til at betale for Ar-
bejde, ... er øjensynlig den eneste Kilde, som nogen Del af Arbejdslønnen
kan tages af. Der gives ikke noget andet Fond, af hvilket Arbejderen
som saadan kan tage en eneste Skilling. Heraf følger at den gennem-
snitlige Arbejdsløn . . . helt og holdent maa afhænge af Fondens Størrelse
og Antallet af Arbejdere, mellem hvilket den skal fordeles».