Fremskridt Og Fattigdom

Den gængse Løntheori. 11 en almindelig Stigen eller Falden af Arbejdslønnen, der har der samtidig været en lignende Stigning eller Fald af Rentefoden? Da der f. Eks. i Kalifornien var højere Arbejdsløn end paa noget andet Sted i Verden, var ogsaa Rentefoden der højere, begge sank samtidig. Da den sædvanlige Dagløn var 5 Dollars, var den sædvanlige Bankrente 24 Procent. Nu, da Daglønnen er 2—2V2 Dollars, holder Diskontoen sig gærne ved 10—12 Procent. Denne Almen-Kendsgærning, at Lønnen er højere i nye Lande, hvor der er forholdsvis sparsomt med Kapital, end i ældre Lande, hvor Kapitalen er forholdsvis rigelig, er altfor iøjne- springende til at lade sig overse. Og skøndt Tilhængerne af det herskende socialøkonomiske System har gaaet meget let hen over denne Sag, har de dog ikke kunnet undgaa at lægge Mærke til den. Selve den Maade, hvorpaa de omtaler den, beviser, at den er aldeles uforenelig med den gængse Løntheori. Forfattere som Mill og Fawcett opgiver, naar de skal forsøge at forklare denne Kendsgærning, i Virkeligheden den Løntheori, som de i de samme Skrifter har hævdet. Thi skøndt de erklærer, at Lønnen bestemmes af Forholdet mellem Kapital og Arbejdere, angiver de som Grund til den højere Løn og Rentefod i de nye Lande den forholdsvis større Produktion. Jeg skal senere vise, at denne Forklaring ikke dur, at Produktionen tværtimod er for- holdsvis størst i gamle, tætbefolkede Lande. Men foreløbig vil jeg kun pege paa det Selvmodsigende i Forklaringen. Thi at sige, at de nye Landes højere Arbejdsløn skyldes den forholdsvis større Produktion, er jo aabenbart, at sige, at det er Forholdet til Produktionen og ikke Forholdet til Kapitalen, der bestemmer Lønnens Størrelse. Denne Selvmodsigelse er da ogsaa blevet bemærket af en I ilhænger at den herskende Socialøkonomi, Professor Cairnes, der paa en meget skarpsindig Maade forsøger at forlige Kjends- gjærningen med Læren igennem den Antagelse, at i nye Lande, hvor Virksomheden sædvanlig mere gaar ud paa at frembringe Levnedsmidler og Raaemner, bliver en meget større Del af den forhaandenværende Kapital anvendt til Arbejdsløn, end i ældre Lande, hvor man maa give en større Del ud til Maskiner og Raa- emner; og det skal saa være Aarsagen til, at skjøndt Kapitalen i de nye Lande er sparsommere, saa er dog det til Arbejdsløn bestemte Kapitalbeløb større og Lønnen derfor ogsaa højere. Jeg tænker i det følgende at kunne bevise, at denne For-