Fremskridt Og Fattigdom

Indflydelsen paa Samfundslivet. 239 Nød ophørte, vilde ogsaa Drivfjeren til Virksomhed slappes, saa Menneskene ganske simpelt vilde blive Dagdrivere, og en saadan lykkelig Tilstand af almen Velstand og Tilfredshed derfor blive Fremskridtets Død. Dette er det gamle Slaveejer-Argument, at Menneskene blot med Pisken kan drives til Arbejde. Intet kan være niere usandt. Nøden kunde ophøre, men Ønskerne vilde blive tilbage. Mennesket er det aldrig tilfredsstillende Dyr. Det har først nylig begyndt sit Opdagertogt, og hele Verden ligger foran det. Hvert nyt Skridt aabner nye Udsigter og vækker nye Ønsker. Mennesket er det opbyggende Dyr; det bygger, det opfinder, det sammenføjer, og jo større Ting det udretter, desto større ønsker det at gøre. Det er mere end et Dyr. Hvad nu end den Fornuft monne være, som aander gennem Naturen, saa er det i dens Billede, at Mennesket er skabt. Dampskibet, som af sin stønnende Maskine drives gennem Vandet, er ligesaa vel en Skabning som Hvalen, der svømmer under det, om end mindre fuldkomment. Teleskopet og Mikroskopet, hvad er de andet end Tillægsøjne, som Mennesket har lavet sig? Vi Mennesker maa udrette noget eller i det mindste indbilde os at gøre noget, thi Skaberdriften gærer i os; den, som bare vil strække sig i Solen, er ikke et naturligt, men et abnormt Menneske. Saa snart et Barn vinder Herredømme over sine Muskler, begynder det at lave Kager af Sand eller at klæde Dukker paa; dets Leg er kun en Efterligning af de Voksnes Arbejde, selv dets Ødelæggelseslyst skyldes Tilfredsstillelsen ved at se sig selv ud- rette noget. Der findes ikke egentlig noget saadant som Jagt efter Fornøjelser for Fornøjelsernes egen Skyld. Selv vore Ad- spredelser morer os kun for saa vidt, som de er eller synes at være noget, hvorved vi lærer eller udretter noget. I det Øje- blik, de ophører med at nære vor Videbegærlighed eller vor Lyst til Handling, ophører de med at interessere os Det er Spillets usikre Udgang og den Dygtighed det kræver, som gør det muligt for Kortspilleren at slaa Tiden ihjel ved at sidde med nogle Kortblade i Haanden. Folk, som fører, hvad der kaldes et Liv i Modens og fornøjelsens Verden, vilde dø af Ked- somhed, hvis ikke de har den Tro, at de derved kan vinde en Samfundsstilling, skaffe sig Venner eller forbedre deres Barns Udsigter. Indespærrer man et Menneske og nægter det Syssel- sættelse, maa det enten dø eller blive vanvittigt.