Fremskridt Og Fattigdom

238 Midlets Virkninger. forsyne sin Nabo, før han tager selv; og skulde nogen vise den mindste Tilbøjelighed til at rive og skrabe til sig, saa vilde den hurtige og skrappe Straf af Kresens Foragt lære ham, hvor be- stemt en saadan Opførsel misbilliges af den almindelige Mening. Alt dette er saa dagligdags, at man næppe lægger Mærke til det, men anser det for en given Sag. Og dog er det ikke i mindste Maade mere naturligt, at Menneskene ikke skulde være graadige efter Mad, end de ikke skulde være graadige efter Rig- dom. De er graadige efter Mad, naar de ikke er sikre paa, at der vil blive en saa ligelig Fordeling, at enhver faar nok. Men saa saare de er sikre paa den Ting, ophører de at være mad- graadige. Og paa samme Maade er Menneskene under de nu- værende Samfundsforhold graadige efter Rigdom, fordi mange kan være sikre paa at blive fordømt til Mangel. Det er dette «Fanden tage den bageste», som foraarsager det Kapløb, den Rift om Rigdom, hvori alle Hensyn til Retfærd, Medfølelse og og Religion trampes under Fødder, hvori Menneskene glemmer deres egen Sjæl og kæmper lige til Gravens Rand for noget, som de dog ikke kan tage med sig. Paa de overfyldte Kalifornia-Dampere i tidligere Tid mær- kede man ofte en skarpt fremtrædende Forskel mellem Kahyts- og Mellemdæks-Passagerernes Opførsel, som betegnende viste dette menneskelige Grundtræk. Mad i rigelig Mængde fandtes der begge Steder; men paa Mellemdækket fandtes der ingen Ordning, som gjorde en ordentlig Servering af Maden mulig, og Følgen var, at man reves om den. I Kahytten derimod, hvor enhver havde sin bestemte Plads og ingen var bange for ikke at faa nok, reves man ikke om Maden, og der blev heller ikke noget ødelagt, saaledes som Tilfældet var paa Mellemdækket. For- skellen laa ikke i Menneskenes forskellige Karakter: Havde man flyttet første Plads’s Passagerer over paa Mellemdækket, saa vilde de have revet lige saa graadig til sig, og havde man flyttet Mellem- dækspassagererne, vilde de straks have opført sig sømmelig og høflig. Den samme Forskel vilde vise sig i Samfundet i sin Helhed, der- som den nuværende uretfærdige Fordeling afløstes af en retfærdig. Der gives Samfundstilstande, hvor alle maa gaa bevæbnet,, enhver holde sig rede til med Vaaben i Haand at forsvare Liv og Ejendom. Har vi naaet ud over dette Stade, maa vi ogsaa kunne naa videre. Men man kunde indvende, at naar Nøden og Frygten for