Fremskridt Og Fattigdom

244 Loven for det menneskelige Fremskridt. Forbindelse, der end kan være mellem Spørgsmaal vedrørende Mennesket, som vi kender det, og Spørgsmaal vedrørende dets Oprindelse, saa er det dog kun fra de første, der kan kastes Lys over de sidstnævnte. Kun fra Fakta, som vi kender, kan vi slutte os til, hvad der er gaaet forud. Hvorledes end Mennesket er fremkommet, saa kender vi det dog kun som Menneske — netop saaledes som det findes endnu den Dag idag. Der findes intet Spor af Mennesket paa et lavere Trin end det, hvorpaa vi endnu kan finde vilde Folkeslag. Ad hvilken Bro Mennesket end kan have overskredet det store Svælg, som nu skiller det fra Dyret, saa er der nu intet Spor tilbage af den. Mellem de lavest staaende Vilde, og de højeste Dyr er der en væsentlig Forskel, ikke blot Grads- men Artsforskel. Mange af Menneskets ejendommelige Egenskaber, Handlinger og Følelser viser sig ogsaa hos de lavere Dyr; men Mennesket har aldrig, hvor lavt det end staar, manglet en Egenskab, som intet Dyr viser ringeste Spor til, et klart kendeligt, men næsten ube- stemmeligt noget, som gør det til Fremskridts-Dyret. Bæveren bygger Dæmning, Fuglen Rede og Bien Celle.r, men medens Bæverdæmninger, Fuglereder og Bistader altid dan- nes efter de samme Mønstre, gaar Menneskets Bolig efterhaanden fra den simple, af Løv og Grene opførte Hytte opad til det prægtige Slot. Vi kender intet Dyr, som bærer Klæder, som koger sin Mad, laver sig Vaaben og Værktøj, eller ejer et virke- ligt Sprog. Men aldrig har man hørt om Mennesker, som ikke gjorde sligt. Det vil sige, at Mennesket overalt, hvor vi finder det, viser Evne til at supplere, hvad Naturen har gjort for det, med, hvad det gør for sig selv; — ja, saa daarlig udrustet er Mennesket i fysisk Henseende, at der overhovedet næppe er noget Sted paa Jorden, hvor det vilde være i Stand til at eksistere uden denne Evne. Overalt og til alle Tider viser Mennesket denne Evne. Men i hvilken Grad, der er gjort Brug af den, er højst forskelligt. Mellem den simple Kano og Dampskibet, mellem de raat ud- skaarne Gudebilleder og den græske Kunsts aandende Marmor, mellem den Vildes Viden og den moderne Videnskab er der en uinaadelig Forskel. Den forskellige Grad, hvori denne Evne giver sig Udslag, kan ikke tilskrives Forskellighed i de oprindelige Anlæg: Nu- tidens højest udviklede Folk var vilde endnu indenfor den