Fremskridt Og Fattigdom

Den gængse Fremskridtstheori. 247 da den antager, at ingen Forandring har nævneværdig Betydning undtagen disse langsomme Forandringer i Menneskenaturen. Filo- soferne kan nok belære Folk om, at dette ikke formindsker vor Pligt til at arbejde paa Afskaffelsen af Misbrug — aldeles som de Theologer, der hævdede Forudbestemmelseslæren, alligevel holdt det fast som en Pligt for alle at kæmpe for evig Salighed —, men efter sædvanlig Opfatning er Resultatet Skæbnetro. Jeg om- taler dette, ikke for at noget Hensyn til Sandhedens Følger skal afholde os fra ærlig at søge Sandheden, men kun for at klar- lægge en Synsmaade, som med tiltagende Hurtighed udbreder sig og gennemtrænger Mængdens Tankegang. Den gængse Op- fattelse synes mig altsaa at gaa ud paa, at Civilisationen skyldes Kræfter, som, idet de virker paa den ovenfor antydede Maade, langsomt forandrer Menneskets Karakter, udvikler og højner dets Evner; at Forskellen mellem det civiliserede Menneske og den Vilde skriver sig fra en lang Race-Opdragelse, der har sat sig varig fæstnede Spor, og at denne Udvikling i stigende Grad vil gaa frem og føre til en stedse højere Civilisation. Vi har naaet saa vidt, at Fremgang synes at være naturlig for os, og vi imødeser med Fortrøstning den næste Slægts endnu større Gæl- ninger — ja, somme mener endog, at Videnskabens Fremgang tilslut vil skænke Mennesket Udødelighed og sætte det i Stand til at aflægge Besøg paa Stjernerne, ja til syvende og sidst endog selv fabrikere Sole og Solsystemer. Men selv naar den bliver ved Jorden støder denne Frcin- skridtheori (som synes saa naturlig for os, der lever under fremadskridende Civilisation), saa saare den ser sig om i Verden, imod en vældig Kendsgærning — de ubevægelige, forstenede Ci- vilisationer. Størsteparten af Menneskeslægten har endnu den Dag idag ingen Forestilling om Fremskridt; Størsteparten ser endnu den Dag idag paa det Forbigangne som den menneske- lige Fuldkommenheds Tid (ligesom vore egne Forfædre gjorde lige til for nogle faa Slægtled siden). Forskellen mellem den Vilde og det civiliserede Menneske lader sig maaske forklare ved den Theori, at den Vilde er saa ufuldkomment udviklet, at hans Fremgang næppe kan mærkes, men hvorledes er det muligt ud fra den Theori, at den menneskelige Udvikling er Resultatet af almene, vedvarende Anrsager, at forklare sig de Civilisationer, som er gaaet frem til et vist Punkt og derpaa gaaet istaa ? Man kan jo dog ikke sige om Hinduen og Kineseren, at vor