Fremskridt Og Fattigdom

246 Loven for det menneskelige Fremskridt. til Forskellighederne i Civilisation søges i den forskellige Be- gavelse. De civiliserede Racer er de overlegne, og deres Frem- gang i Civilisation har sin Grund i denne Overlegenhed — al- deles som Englænderne gærne fandt, at de engelske Sejre maatte tilskrives Engelskmandens naturlige Overlegenhed over den «frø- ædende Franskmand»; og ligesom vor demokratiske Statsforfat- ning, større Opfindelsesevne og større Gennemsnitsvelstand efter den hidtidige sædvanlige amerikanske Opfatning har været til- skrevet «Yankee-Nationens større Kvikhed». Saadanne gængse Forestillinger finder man nu som en Slags videnskabelig Støtte for i den Synsmaade, der nu behersker Tankeverdenen, at Kampen for Tilværelsen i samme Grad, som den bliver stærkere, driver Menneskene til nye Anstrængelser og Opfindelser, og at denne Fremgang og Fremgangsevne fæstnes ved Arv og udbreder sig ved det dygtigste, mest udviklede In- divids Evne til fremfor andre Individer at leve og forplante sig, og ved den dygtigste og fuldkomneste Slægts, Nations eller Races Evne til at overleve de andre i Kampen. Ud fra denne Theori forklarer man nu Forskellen mellem Mennesket og Dyret saa- velsom Forskellen i Menneskenes relative Fremgang ligesaa selv- tillidsfuldt, som man for kort Tid siden forklarede de samme Ting ud fra Læren om den særegne Skabelse og den guddomme- lige Indgriben. Det praktiske Resultat af denne Theori er et Slags forhaab- ningsfuld Skæbnetro, som Nutidens Literatur er fuld af. Efter denne Synsmaade er Fremskridtet Resultatet af Kræfter, som langsomt, stadig og hensynsløst arbejder paa at hæve Mennesket °p. Krig, Trældom, Tyranni, Overtro, Hungersnød, Pest og Fattigdom er de tvingende Aarsager, som driver Mennesket frem ved at udstøde de ringere Typer og lade de højere udbrede sig; og den arvelige Forplantning er den Kraft, ved hvilken Frem- skridtene fæstnes, saa de kan danne Grundlag for nye Frem- skridt. Individet er Resultatet af Forandringer, som saaledes er indpræget i en lang Række af dets Forfædre, og Samfundsord- ningen faar sin Form af de Individer, den er sammensat af. - Medens denne Theori altsaa, som Herbert Spencer siger, «er radikal i en Grad, der overgaar alt, hvad den sædvanlige Radi- kalisme kan fatte», saasom den venter Forandringer i selve den menneskelige Natur, er den paa samme Tid «konservativ i en Grad, der overgaar alt, hvad den sædvanlige Konservatisme kan fatte»,