Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
Loven for det menneskelige Fremskridt.
Overlegenhed er Resultatet af en længere Opdragelse, at vi er
saa at sige Naturens voksne Mænd, medens de endnu er Børn;
thi baade Hinduerne og Kineserne var højt civiliserede, havde
store Byer, mægtige Stater, filosofiske Skoler, forfinede Sæder,
betydelig Handel, Haandværk og Kunst, dengang vore Forfædre
endnu var omvandrende Barbarer, som boede i Hytter og Skind-
telte. Men medens vi er gaaet frem fra denne vilde Tilstand
til det nittende Aarhundredes Civilisation, har de staaet stille.
Dersom Fremgang er Resultatet af faste, uundgaaelige og evige
Love, som tvinger Menneskene fremad, hvorledes skal vi da for-
klare os dette?
Walter Bagehot indrømmer Vægten af denne Indvending og
søger at forklare Sagen paa følgende Maade: Det første, der
kræves for at civilisere Mennesket, er at tæmme det, formaa det
til at leve i Samfund med sine Medmennesker, i Lydighed mod
Loven; herved opstaar der en Samling eller «Skorpe» af Love
og Skikke, der efterhaanden styrkes og udvides ved Natur-Udvalg,
og den saaledes sammenbundne Stamme eller Nation har en For-
del fremfor de spredt levende Individer. Men denne Skorpe
af Skikke og Love bliver tilsidst altfor tyk og haard til at tillade
videre Fremgang, som ikkun er mulig, naar der indtræffer Om-
stændigheder, som medfører fri Meningsudveksling og saaledes
tilsteder den for Fremgangen nødvendige Frihed og Bevægelighed.
Denne Forklaring kommer imidlertid paa Tværs af Hoved The-
orien og forklarer endda ikke Kendsgærningerne.
Den Tilbøjelighed til Stivning, som Bagehot taler om, maatte
vise sig paa et meget tidligt Udviklingstrin, og de Eksempler,
han peger paa, er næsten alle hentet fra vilde eller halvvilde
Folk. Men de stivnede Civilisationer havde tilbagelagt en lang
Vej, før de gik i staa. Der maa have været en Tid, da de var
naaet langt ud over den vilde Tilstand, og dog endnu var ny-
skabende, frie og fremadskridende. De gik istaa paa et Punkt,
der næppe i nogen Henseende stod under, men derimod i mange
Henseender over den europæiske Civilisation i, lad os sige det
sekstende eller i det mindste det femtende Aarhundrede. Lige
til det Punkt maa der altsaa have været livlig Meningsbrydning,
Glæde over, hvad der var nyt og Aandsvirksomhed af alle Slags.
Der var virsomt Liv og Fremskridt, længe efter, at Menneskene
havde lært at leve sammen.
Den ubevægeligste og mest forstenede af alle de Civilisa-