Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
Loven for det menneskelige Fremskridt.
Sandheden. Et Samfund kan ikke ældes (som Mennesket gør
det) saa længe dets nye Medlemmer stadig møder med hele
Barndommens friske Kraft; det kan ikke tabe sin Livskraft, naar
ikke Livskraften hos dets individuelle Bestanddele formindskes.
Alligevel ligger der baade i den Sammenligning, der ofte
drages mellem et Folks Livskraft og det enkelte Menneskes og
i Solsystems-Sammenligningen en Erkendelse af en ubestridelig
Sandhed - den nemlig, at de Hindringer, som tilsidst faar
Fremskridtet til at gaa istaa, fremkaldes ved selve Fremskridtets
Gang; at hvad der har tilintetgjort alle foregaaende Civilisationer,
er just Forhold, som Civilisationens egen Vækst har ført med sig.
Dette er en Sandhed, som overses i den gængse Filosofi,
men som er af den største Betydning. Enhver virkelig Frem-
skridtstheori maa kunne forklare denne Kendsgærning.
ANDET KAPITEL.
Forskellighederne i Civilisation; hvad fremkalder dem?
Naar man søger at finde Loven for det menneskelige Frem-
skridt, maa det første Skridt være at bestemme af hvad Art de
Uligheder egentlig er, der betegnes som Forskelligheder i Ci-
vilisation. At den gængse Opfattelse, hvorefter Fremgangen
skyldes Forandringer i selve Menneskets Natur, ikke stemmer
overens med de historiske Kendsgærninger, har vi allerede set.
Ved nøjere Overvejelse vil man ogsaa indse, at Llighederne
mellem Samfund paa forskellige Civilisationstrin ikke kan til-
skrives medfødte Uligheder hos de Enkeltmennesker, som disse
Samfund bestaar af. At der findes naturlige Forskelligheder, er
sandt, og at Ejendommeligheder kan nedarves, er ligeledes uden
Tvivl sandt, men de store Forskelligheder mellem Mennesker
under ulige Samfundstilstande kan ikke forklares paa denne
Maade. Arvelighedens Indflydelse, som det nu er Mode at til-
lægge saa stor Betydning, er intet i Sammenligning med de Ind-
flydelser, som former Mennesket efter at det er kommet til
Verden. Hvad er vel dybere indpræget i os end Sproget, som
ikke blot er et automatisk Muskelspil, men Tankens Værktøj.