Fremskridt Og Fattigdom

Forskelligliederne i Civilisation. 253 Hvad holder sig længere eller røber hurtigere Nationaliteten? Og dog fødes man ikke med Anlæg for noget særligt Sprog. Om et Barns Forfædre end i talløse Sægtled har talt et bestemt Sprog, saa vil Barnet, naar det fra først af intet andet hører, ligesaa let lære et hvilketsomhelst andet. Det samme gælder om andre National- eller Klasse-Ejendommeligheder. Det kan man se paa de hvide Børn, der tidlig er blevet fanget af Indi- anere og opdraget i deres Wigwam. De bliver fuldstændige Indianere. At det samme ikke fuldt gælder Børn af Indianere eller andre Racer med meget udprægede Kendemærker, naar de opfostres af Hvide, maa vist tilskrives den Omstændighed, at de aldrig er blevet behandlet ganske paa samme Maade som de hvide Børn. En Mand, der havde været Lærer i en Skole for Negerbørn, fortalte mig, at efter hans Mening var Negerbørnene mere opvakte og lærnemme end de hvide Børn, lige til de blev ti, tolv Aar gamle, men efter den Tid syntes de at blive dorske og ligegyldige. Han troede, dette beviste en medfødt Race-Underlegenhed, og jeg var dengang enig med ham deri. Men senere hørte jeg en højt dannet Neger tilfældig- vis gøre en Bemærkning, som synes mig tilstrækkelig at forklare Sagen. Han sagde: «Saa længe vore Børn er unge, er de fuldt saa livlige og lær- nemme som hvide Børn. Men saasnart de bliver gamle nok til at forstaa deres Stilling i Samfundet — indse, at man betragter dem som tilhørende en lavere Folkestamme, og at de aldrig kan gore sig Haab om at blive andet end Kokke, Opvartere eller lignende, taber de Ærgærrigheden og sakker agter ud.» Han havde kunnet tilføje, at da de var Børn af fattige, udannede og sløve Forældre, virkede Hjemmets Indflydelse hæmmende paa dem. Thi det er vist en almindelig Iagttagelse, at ved den første Undervisning er Børn af uvidende Forældre fuldkommen lige saa mod- tagelige som opvakte Forældres, men at de sidste i Regelen efterhaanden løber forbi de andre. Saa længe det kun gælder de første simple Ting, som helt og holdent læres i Skolen, er Børnene nemlig ligestillede, men saa snart Studierne bliver mere indviklede, har det Barn, som i Hjemmet er blevet vant til godt Sprog og interessant Samtale, og har Adgang til Bøger, kan faa Spørgsmaal besvaret osv., en overordentlig Fordel. Det samme kan iagttages senere i Livet. Man tænke sig to Brødre, Sønner af fattige Forældre. Den ene sættes til et sim- pelt Haandværk og kommer aldrig videre end til at maatte tjene sit Brød ved haardt dagligt Slid ; den anden begynder som By- dreng, men faar Hjælp til at slaa ind paa en anden Bane og bliver tilsidst en heldig Advokat, Købmand eller Politiker. Ved 40 eller 50 Aars Alderen vil der være en paafaldende Ulighed mellem dem, og den tankeløse vil mene, det kommer af den enes større Naturbegavelse. Men en ligesaa iøjnefaldende For-