Fremskridt Og Fattigdom

Den gængse Løntheori. 15 før Produkterne er helt færdige, saa slutter man, at Lønnen bliver taget af en i Forvejen eksisterende Kapital, og at Arbejdere ikke kan blive beskæftiget, før Kapital er samlet. Men ikke destomindre fortæller man os i de samme Skrifter, i hvilke denne Theori bliver lagt til Grund for Bevisførelser af største Vigtighed, at Kapital er oplagret Arbejde — «den Del af Formuen, som er opsparet for at understøtte fremtidig Produk- tion». Dersom vi nu istedenfor Ordet «Kapital» indsætter denne Forklaring deraf, saa bærer Sætningen sin egen Gendrivelse i sig; thi at Arbejde ikke kan blive udført, før «Arbejdsudbytte» er indsparet, er altfor taabelig en Sætning til, at man behøver at drøfte den. Men hvis vi nøjedes med denne Paavisning af Lærens Meningsløshed, vilde man sandsynligvis imødegaa os ved at sige, ikke at de første Arbejdere af Forsynet var udrustet med den Kapital, der var fornøden til at sætte dem i Arbejdet, men at Sætningen kun har Hensyn til en Samfundstilstand, hvori Pro- duktionen er blevet en indviklet Sag. Men ved enhver socialøkononiisk Bevisførelse maa man altid fastholde den Grundsandhed, at Samfundet i dets højest udviklede Form kun er en videre Udvikling af Samfundet paa dets Begynderstade, og at Grundsætninger vel kan være mere iøjnefaldende under enklere Forhold, men ikke ophæves og af- kræftes ved de mere indviklede Forhold, som opstaar ved Arbejdsdeling og Anvendelsen af mere sammensatte Redskaber og Fremgangsmaader. Dampmøllen med sit sammensatte Ma- skineri er i Grunden kun det samme, som en af de grove Sten- mortere, man nu og da finder i gamle Flodlejer, var i sin Tid: et Redskab til at male Korn med. Og enhver, som har noget at gjøre med den, enten det nu er at fyre i Ovnen, passe Ma- skinen, mærke Sække eller føre Bøger, vier i Virkeligheden sit Arbejde til det samme Formaal, som den forhistoriske Vilde gjorde, naar han brugte sin Morter, nemlig Kornets Tilberedelse til Føde. Og naar vi saaledes fører alle den moderne Produktions indviklede Fremgangsmaader tilbage til deres Grundformer, saa ser vi, at hver enkelt, som deltager i dette Produktionens og Omsætningens uendelig forgrenede Samarbejds-Maskineri i Virke- ligheden gør det samme, som Urmennesket gjorde, der klatrede op i Træerne for at hente Frugter eller fulgte Ebben for at søge efter Skaldyr — han bruger sine Kræfter for fra Naturen