Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
16 Arbejdsløn og Kapital. al skalle sig, hvad kan ønsker. Udbyttet af hans Anstrængelser er hans Løn, ligesom det var det første Menneskes. Lad os tage et Exempel. I de enkleste Forhold, vi kan tænke os, søger enhver sin egen Madding og fanger sin egen Fisk. Men snart indser man Fordelene ved at dele Arbejdet, og den ene søger Madding, medens den anden fisker. Og dog er det jo klart, at den, der søger Madding, i Virkeligheden gjør lige saa meget for Fiskefangsten som de egentlige Fiskere, og Fisken, som han spiser om Aftenen, naar Fiskerne kommer hjem, er ikke mindre et Produkt af hans Arbejde end af deres. Og naar Arbejdsdelingen er kommen ret i Gang, saa den ene fisker, den anden jager, den tredie plukker Bær, den tjerde laver Værktøj, den femte bygger Hytter o. s. frd., istedenfor at enhver forsøger direkte at tilfredsstille sine Fornødenheder, da anvender i Virkeligheden enhver alligevel indirekte sit eget Ar- bejde til Frembringelse af de Ting, han bruger; han tilfredsstiller sine egne Behov ved egne Kræfter, det vil sige, hvad han mod- tager, producerer han i Virkeligheden selv. Graver han Rødder og bytter dem mod Vildt, skaffer han Vildtet tilveje lige saa virkeligt, som om han selv havde jaget og ladet Jægeren selv grave efter Rødder. At fortjene er at frembringe. Følger vi nu disse Grundsætninger gjennem de mere ind- viklede Forhold i de Samfund, som vi kalder civiliserede, saa vil vi klart indse, al i ethvert Tilfælde, hvori Arbejde byttes mod Varer, gaar Produktionen i Virkeligheden forud for For- bruget; at Arbejdsløn er Arbejdsfortjeneste, det vil sige Arbejdets Frembringelse, ikke et Forskud af Kapitalen, og at den Arbejder som faar sin Løn i Penge, i Virkeligheden som Gjengjæld for den Forøgelse, hans Arbejde har gjort i det hele Formuesforraad faar en Anvisning paa dette, hvorved han kan skaffe sig, hvad der bedst tilfredsstiller hans Ønsker; og at hverken Pengene (som kun er en Anvisning), eller de Ting, han bruger dem til, er et Forskud ydet af en til hans Underhold afsat Kapital, men tværtimod blot den Formue eller en Del af den Formue, hans Arbejde allerede har forøget det almene Forraad med. Fastholder vi disse Grundsætninger, da ser vi, at f. Eks. den Grubearbejder, som bryder Sølvmalm 2000 Fod under Jorden i Iljærtet af Comstockbjergene, i X irkeligheden — gjennem utallige Ombytninger høster Korn i Dale, der ligger 5000 Fod lavere, jager Ishavets Hval i det høje Nord, plukker Tobak i Virginien,