Fremskridt Og Fattigdom

Fremskridtets Lov. 263 Forøvrigt vil Samfundsudviklingen naturligvis foregaa hur- tigere eller langsommere, eftersom den støder paa større eller mindre Modstand. Disse Hindringer for Udviklingen kan man dele i ydre og indre: — de første virker med størst Kraft paa de tidligere Civilisations-Trin, medens de sidste bliver af større Vigtighed paa de senere Trin. Mennesket er af Naturen selskabeligt. Det behøver ikke at fanges og tæmmes for at kunne leve sammen med sine Med- mennesker. Dets fuldstændige Hjælpeløshed ved dets Indtrædelse i Verden, og det lange Tidsrum, der gaar med til Modningen af dets Kræfter, nødvendiggør Familiebaandet, der jo endog er videre og i sine Forgreninger stærkere blandt Naturfolkene end blandt de mere civiliserede Folk. De første Samfund er Familier, der efter at have udvidet sig til Stammer endnu fastholder det fælles Blods-Baand og endog, naar de er blevet til store Folkeslag, gør Krav paa en fælles Byrd. Naar nu Væsener af cn saadan Art er hensat paa en Klode med saa forskelligartet Overflade og Klima som vor Jord, da er det klart, at Samfundsudviklingen, selv med lige Evner og samme Udgangspunkt, maa blive meget forskellig. Den første Hindring eller den første Modstand mod Sammenslutningen vil komme fra Landenes fysiske Natur. Hvor de tropiske Skoves yppige Liv spotter det ucivilisercde Menneskes magtesløse Stræben efter Herredømme over Naturen, hvor Bjærge, Klipper, Ørkener eller Havbugter adskiller Menneskene, kan Sammenslutningen fra først af kun gaa langsomt frem. Men paa de varme Landes rige Sletter, hvor Menneskets Tilværelse kan vedligeholdes ved mindre Kraftanstrængelse og paa et meget mindre Omraade, kan Menne- skene slutte sig tættere sammen, og den aandelige Kraft, som straks fra Begyndelsen af kan træde i Udviklingens Tjeneste, er der meget større. Derfor opstod Civilisationen naturlig først i de store Dale og paa Højsletterne. Men disse ved Forskelligheder i Naturforhold frembragte Uligheder i Samfundsudviklingen fremkalder i Mennesket selv en virksom Modvægt mod Udviklingen. Naar Familier og Stammer er adskilt fra hverandre, ophører Samfundsfølelsen mellem dem, og der opstaar Forskelligheder i Sprog, Sæder, Religion o. s. v. Med disse Uligheder opstaar Fordomme og Had, Berøring frem- kalder lettelig Trætte, Overgreb afl’ødcr Overgreb og Uret ægger