Fremskridt Og Fattigdom

262 Loven for det menneskelige Fremskridt. de gradvis højne Menneskehedens Stade, saa at sige paa Koral- dyrenes Vis. Aandskraft er saaledes Fremskridtets Bevægkraft, og Frem- gangen staar i Forhold til den aandelige Kraft, der sættes ind derpaa: til Kundskabsudvidelse, til tekniske Fremskridt og For- bedring af Samfundsforholdene. Men nu er der en Grænse for det Arbejde, et Menneske kan udrette med sin Aand, lige saavel som for det Legenis-Ar- bejde, det kan udføre; den aandelige Kraft, der kan anvendes til Fremskridt, er derfor kun, hvad der bliver tilovers fra de Fremskridtet uvedkommende Øjemed, som jeg under ét vil be- tegne som Opholdelse og Strid. Ved Opholdelse mener jeg ikke alene Livets Ophold, men Bevarelsen af Samfundstilstanden og de allerede indvundne Fremskridt. Ved Strid forstaar jeg ikke blot Krigsførelse og Forberedelse til Krig, men hele Forbruget af aandelig Kraft ved Bestræbelsen for at tilfredsstille sine Behov paa andres Bekostning og ved Modstanden mod saadanne Overgreb. Vi kan sammenligne Samfundet med en Baad. Baadens Fart afhænger ikke af Mandskabets Anstrængelser i det Hele taget, men af den Del, der anvendes paa at drive Baaden frem. Denne Del formindskes ved hvert Forbrug af Kraft, der gaar med til Øsning, til indbyrdes Stridigheder eller til Roning i an- dre Retninger. Da nu det enligtlevende Menneskes hele Kraft optages af Arbejdet for Livets Ophold, og Aandskraften ene kan frigøres til højere Formaal ved Menneskenes Forening til Samfund, der til- lader Arbejdsdeling og Samarbejde, saa er Sammenslutning del første Vilkaar for Fremskridt, og jo mere omfattende og inderlig Sammenslutningen er, desto større er Muligheden for Fremgang. Og da det aandelige Kraftspild ved Stridigheder er større eller mindre, eftersom Moralloven, der tilkender enhver lige Rettighed, tilsidesættes eller anerkendes, saa er Lighed (eller Retfærd) del andet Vilkaar for Fremskridt. Sammenslutning i Lighed er altsaa Loven for Fremskridtet. Sammenslutningen frigør aandelig Kraft til at anvendes til Bedste for Udviklingen, og Lighed (eller Retfærd eller Frihed — thi disse Udtryk betegner her en og samme Ting, Anerkendelsen af Moralloven) forebygger, at denne Kraft bortødsles i ufrugtbare Kampe.