Fremskridt Og Fattigdom

Fremskridtets Lov. 271 Oprundet af Sammenslutningen af Italiens frie Bønder og Borgere og øsende ny Kraft af Erobringer, som bragte fjendtlige Folkeslag i gensidig Forbindelse med hverandre, tvang Romer- magten Verden til Fred. Men Uligheden steg sammen med den romerske Civilisations Udbredelse. Denne forstenede ikke, san- iertes som de stærkt sammenbundne, ensartede Civilisationer, den raadnede og styrtede sammen. Længe før Gother og Vandaler havde gennembrudt Legionernes Grænsekæde, ja, medens Rigets Grænser endnu udvidede sig, var Rom allerede hjerteraaddent De store Godser havde ødelagt Italien. Uligheden havde udtørret Romerverdenens Kraft og tilintetgjort dens Tapperhed. Styrelsen gik over til Despoti, Fædrelandskærligheden blev til Trællesind, de smudsigste Laster bares frækt tilskue, Videnskaben glemtes, frugtbare Egne blev til Ørkener uden at være hærjet af Krig. — Det Barbari, som overvældede Rom, kom ikke udenfra, men indenfra. Det var den nødvendige Følge af det System, som havde sat Trælle og Lejlændinge i Stedet for Italiens frie Bønder og sønderstykket Provinserne til Godser for Senatsfamilierne. Den moderne Civilisation har den Omstændighed at takke for sin Overlegenhed, at Lighedens Vækst er gaaet Haand i Haand med Sammenslutningens. To store Aarsager bidrog hertil, nemlig den Søndersplittelse af den samlede Magt til utallige smaa, der skyldtes de nordiske Folks Indfald, og Kristendommens Ind- flydelse. Uden den første Aarsag vilde der være indtraadt den samme Forstening og det samme langsomme Forfald som i det østromerske Rige, hvor Kirke og Stat var nøje sammenknyttet og hvor Tabet af ydre Magt ikke medførte nogen Lindring i det indre Tyranni. Og uden den anden Aarsag vilde der være ind- traadt ct Barbari uden Sammenslutning og Fremskridt. De Sniaa- fyrster, som overalt tilrev sig det stedlige Herredømme, holdt hverandre i Skak. Italienske Byer genvandt deres gamle Frihed, Fristæder grundlagdes, Landsbykommuner skød Rod, og Livegne erhvervede sig Rettigheder til den Jord, de dyrkede. De ger- manske Lighedstankers Surdejg gennemtrængte hele den opløste og forfaldne Masse. Og uagtet Samfundet var splittet i utallige afsondrede Dele, levede dog Tanken om en nøjere Sammenslut- ning — den holdt sig oppe dels i Minderne om et Verdensrige, dels i Forestillingen om cn almindelig Kirke. Uagtet Kristendommen ved at sive gennem en raadnende Civilisation blev forvansket og forurenet, uagtet hedenske Guder