Fremskridt Og Fattigdom

212 Loven for det menneskelige Fremskridt. blev optaget i dens Pantheon og hedenske Forestillinger i dens Tro, saa blev dog dens Grundtanke om Menneskenes Lighed aldrig ganske ødelagt. Og der hændte to Ting af yderste Vig- tighed for den gryende Civilisation: Pavedømmets Oprettelse og Indførelsen af Præsternes ugifte Stand. Det første hindrede Aandsherredømmet fra at smelte sammen med den verdslige Magt, og det sidste hindrede Dannelsen af en Præstekaste paa en Tid, da al Magt stræbte efter at antage en arvelig Form. Ved sine Bestræbelser for Slaveriets Afskaffelse, ved sin Gudsfred, sine Munkeordener og sine Lovbud, som ikke kendte politiske Landegrænser, ved at lægge det Tegn, som selv de stol- teste bøjede Knæ for, i Hænderne paa Folk af ringe Byrd, og ved sin «Tjenernes Tjener» — thi saa lød Pavens officielle Titel - som i Kraft af en simpel Fiskers Ring gjorde Fordring paa Retten til at være Skilledommer mellem Folkene, og hvis Stig- bøjle holdtes af Konger — ved alt dette var Kirken trods alt, hvad der kan lægges den til Last, en Fremmer af Sammenslut- ning og et Vidne om Menneskenes naturlige Lighed. Tillige fostrede den selv en Aand, som da Kirkens oprindelige Sammen- slutnings- og Frigørelsesværk paa det nærmeste var tilendebragt og den Vidskab, den havde bevaret, var blevet Almeneje, sønder- brød de Lænker, hvormed den ellers vilde have bagbundet Men- neskeaanden. I alle sine Enkeltheder saavelsom i sine Hovedtræk kaster den evropæiske Civilisations Historie Lys over den Sandhed, at Fremskridtet afhænger af Sammenslutning og Lighed. Civilisation er Samarbejde. Enighed og Frihed er dens Faktorer. Sammen- slutningens store Udbredelse, ikke blot ved de enkelte Samfunds Udvikling, men ogsaa ved Samfærdselens og Omsætningens Vækst, som knytter alle Samfund sammen indbyrdes, Fremskridtene i Sikkerhed for Person og Ejendom, personlig Frihed og demo- kratisk Styre, med ét Ord, Fremskridtene benimod Erkendelsen af lige Ret til «Liv, Frihed og Stræben efter Lykke» — dette er det, som gør vor moderne Civilisation saameget større og højere end nogen af de tidligere. Dette er det, som har frigjort den Aandskraft, der har løftet Uvidenhedens Slør, som skjulte alt undtagen en liden Del af Jordkloden for vort Blik, som har aabnet for os Forstuen til Naturens Lønkammer, kastet Lys over længst begravne Tiders Historie og spændt Naturkræfterne under Aaget til vor Tjeneste.