Fremskridt Og Fattigdom

Fremskridtets Lov. 273 I den Skæbnetroens Aand, der gennemsyrer vore Dages Li- teratur, er det Skik og Brug at tale selv om Krig og Trældom som Midler for det menneskelige Fremskridt. Men Krigen, Sam- menslutningens Modsætning, kan kun gavne Fremskridtet, saa- fremt den hindrer endnu værre Krige og nedbryder samfunds- fjendtlige Ski anker. Og hvad Slaveriet angaar, saa formaar jeg ikke at indse, hvorledes det nogensinde kan have bidraget til at grundlægge Friheden, og Friheden har dog alle Dage været Fremskridtets Drivkraft og Betingelse. Auguste Comtes Tanke, at Slaveriet har afskaffet Menneskeæderiet, er ganske fantastisk, Thi den gaar ud fra, at en Tilbøjelighed, som ikke engang findes hos de ædlere Rovdyr og som aldrig har udviklet sig hos Men- nesket undtagen under de unaturligste Forhold — den forfærde- ligste Nød eller den raaeste Overtro — skulde være en oprindelig Drift. Ligesaa urimelig er den Forestilling, at Slaveriet skulde have tjent til at muliggøre Civilisationen derved, at det gav Trælleejerne Tid og Lejlighed til Fremskridt. Slaveriet har aldrig nogensinde medvirket, aldrig kunnet medvirke til Fremskridtet. Enten Sam- fundet bestaar af en eneste Herre og en eneste Træl eller af tusinde Herrer og I rælle, saa er Slaveriet altid menneskelig Kraftspild, thi ikke blot er Trællearbejdet mindre produktivt end det frie Arbejde, men Slaveejernes Kraft bortødsles paa at bevogte Slaverne. At Slaveriet var saa almindeligt i den klas- siske Verden, er uden Tvivl Grunden til, at den Aandsvirksom- hed, som udviklede og forædlede Literatur og Kunst, aldrig nogensinde faldt paa nogen af de store Opdagelser og Opfindel- ser, som udmærker den moderne Civilisation. I en Trællestat kan ganske vist Overklassen blive overdaadig og forfinet, men aldrig opfindsom. Alt, hvad der fornedrer Arbejderen og berø- ver ham Frugterne af hans Møje, kvæler Opfindelsesaanden og hindrer Anvendelsen af Opfindelser og Opdagelser, selv naar de gøres. Friheden alene besidder den Trylleformel, der maner de Aander frem, i hvis Varetægt Jordens Skatte og Kræfter be- finder sig. Loven for det menneskelige Fremskridt, hvad er det andet end Moralloven? Just i samme Grad, som Samfundsindretnin- gerne fremmer Retfærd, anerkender Ligheden i Rettigheder Mand og Mand imellem og sikrer enhver hans fulde Frihed, kun be- grænset af alle andres lige Ret, kan Civilisationen skride frem. George.’ Fremskridt og Fattigdom.