Fremskridt Og Fattigdom

21A Loven for det menneskelige Fremskridt. Socialøkonomien og Samfundsvidenskaben kan ikke lære os noget, som ikke allerede laa i de simple Sandheder, der engang for- kyndtes for fattige Fiskermænd og Almuesfolk i Jødeland — de samme simple Sandheder, som, hvor forfalskede af Selviskhed og fordrejede af Overtro de end monne være, dog danner Grund- laget for enhver Religion, som nogensinde har forsøgt at give Udtryk for Menneskets Længsler. FJERDE KAPITEL. Muligheden for den moderne Civilisations Forfald. Loven for det menneskelige Fremskridt bringer ikke blot de socialøkonomiske Love, som vi i denne vor Undersøgelse har udviklet, ind under en højere Lov, maaske den højeste, vi kan fatte, men den beviser ogsaa, at Genoprettelsen af den fælles Ejendomsret til Jorden vilde være en umaadelig Løftestang for Civilisationen, hvorimod Undladelse heraf maa føre til Tilbage- gang. Der er i vore Dage en Tilbøjelighed til spottende at afvise enhver Antydning af, at vi ikke i alle Henseender gaar frem, Og dog er det klart, at der har været Tilbagegangstider lige saa vel som Fremgangstider; og det er ligeledes klart, at disse Til- bagegangens Tidsrum forstod man fra først af i Almindelighed slet ikke. Det skulde have været en meget dristig Mand, som den Gang, da Augustus forvandlede det teglbyggede Rom til det marmorbyggede, da Rigdommen øgedes, da sejrrige Legioner udvidede Grænserne, da Sæderne forfinedes og Literaturen hæ- vede sig op til en større Glans end nogensinde — havde traadt op og sagt, at nu begyndte det at gaa ned ad Bakke med Rom. Og dog var dette virkelig Tilfældet. Og enhver, som vil bruge sine Øjne, maa kunne se, at uagtet vor Civilisation aabenbart gaar frem med større Hurtig- hed end nogensinde, saa virker ogsaa nu de samme Aarsager, der forvandlede Roms Fremskridt til Tilbagegang. Det, som ødelagde alle tidligere Civilisationer, var Ten- densen til Rigdommens og Magtens ulige Fordeling. Og denne