Fremskridt Og Fattigdom

Vor Civilisations Forfald. 275 samme Tendens, virkende med stadig forøget Ki'aft, kan ogsaa iagttages i Nutidens Civilisation; den viser sig i ethvert fremad- skridende Land, og desto stærkere, jo mere Landet gaar frem. Jeg har paavist, hvad Grundaarsagen er hertil. Jeg har vist det simple Middel, hvorved denne Aarsag kan ryddes af Vejen. Lad mig nu vise, hvorledes, dersom dette ikke bliver gjort, Fremskridtet maa gaa over til Forfald og den moderne Civilisation synke ned til Barbari paa samme Maade, som det er gaaet med alle de foregaaende. Det er Umagen værd at pege paa, hvorledes dette kan gaa for sig, da der er mange Folk, som anser sligt for umuligt. Gibbon f. Eks. mente, at den moderne Civilisation aldrig kunde gaa tilgrunde, fordi der ikke længere fandtes Barbarer, som kunde overvælde den. Og det er en meget almindelig Forestilling, at Bogtrykkerkunstens Opfindelse, hvorved Bøgerne mangfoldiggøres saa umaadelig, har gjort det umuligt, af vor Viden nogensinde kan gaa tabt. Vilkaarene for det sociale Fremskridt er, efter den Lov, vi har fundet, Sammenslutning og Lighed. Den moderne Civilisa- tions Historie er Historien om de Fremskridt, der er gjort i denne Retning — Historien om den personlige, politiske og reli- giøse Friheds Kampe og Sejre. Videst i saa Henseende er man naaet i den Nordamerikanske Republik, hvor politisk og retslig Lighed er fuldt gennemført, og hvor det har været umuligt for et Bureaukrati at opstaa, fordi Embederne stadig ny-besættes, hvor enhver religiøs Tro eller Ikke-Tro staar paa samme Fod, og hvor enhver Dreng kan gøre sig Haab om at blive Præsident. Endnu staar der en Del Sejre tilbage at vinde i England ved at udvide Stemmeretten og bortfeje de sidste Spor af Kongedømme, Adelsvælde og Præste- vælde, og i Lande som Tyskland og Rusland, hvor «Rettigheder af Guds Naade» endnu er en hel Del mere end en Talemaade, har man endnu langt igen. Men hvor snart Europa vil faa fuldt ud republikansk Styre er dog kun et Tids- eller snarere Lejligheds- Spørgsmaal. Da nu altsaa de For. Stater i denne Henseende er det mest fremskredne af alle store Samfund og gaar i en Ret- ning, hvori alle andre vil komme efter, kan vi dér nøjagtig be- dømme, hvor meget politisk og personlig Frihed i og for sig er i Stand til at udrette. Den første Virkning af den større politiske Lighed var en jævnere Fordeling af Formuen og Magten; thi saalænge Befolk- 1«*