Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
282
Loven for det menneskelige Fremskridt.
At Civilisationens gradvise Tilbagegang efter et Tidsrum af
Fremgang endog nødvendigvis af det store Flertal maa opfattes
som Fremskridt, er let at forstaa. Saaledes er der f. Eks. en
umaadelig Forskel mellem den græske Kunst i den klassiske Tid
og i det senere Rige; men Forandringen var ledsaget eller ret-
tere sagt foraarsaget af en Forandring i Smagen. De Kunstnere,
som hurtigst fulgte denne Smagsforandring, ansaas i sin Tid som
de ypperste. Og ligesaa i Literaturen. Da den blev mere flad
barnagtig og opstyltet, blev det opfattet som forøget Kraft og
Skønhed; medens det virkelig gode blev anset for raat, tørt eller
kedsommeligt. Ja, naar Nedgangen allerede er i fuld Fart, kan
endog Tilbagegangen til Barbari blive anset om end ikke rent
ud for Fremskridt, saa dog for noget nødvendigt. Nylig har man
f. Eks. genindført Pryglestraf i den engelske Straffelov, og det
samme har man ogsaa stærkt taget til Orde for paa denne Side
Atlanterhavet. Forbrydelsernes voksende Antal kan jo maaskc
endog føre til, at Anvendelsen af Tortur ved retslige Undersøgel-
ser, som stadig tiltog med den romerske Civilisations Forfald,
paa ny kan blive paakrævet som en nødvendig Forbedring i vor
Straffelov.
Hvorvidt der virkelig i Nutidens Anskuelser og Smag alle-
rede har vist sig Tegn til Tilbagegang, er det ikke nødvendigt her
at undersøge; inen sikkert er det, at mange Ting tyder hen paa,
at vor Civilisation har naaet et kritisk Tidsrum, og at dersom
man ikke tager et nyt Tilløb henimod social Lighed, kan det
19de Aarhundrede muligvis komme til for Efterverdenen at staa
som denne Civilisations Højdepunkt. De industrielle Kriser, som
foraarsager lige saa megen Bortødsling og Lidelse, som Hungers-
nød eller Krige fører med sig, ligner de Anfald, der gaar forud
for en Lammelse. Overalt er det klart, at den Ulighed, som
Fremskridtet nødvendigvis afføder, hvor Jorden er monopoliseret,
ikke kan gaa stort længere, uden at drive vor Civilisation ind
paa det Skraaplan, som er saa let at betræde, men saa vanskeligt
at slippe bort fra. Overalt ser man Tilværelseskampens sti-
gende Bitterhed og den voksende Nødvendighed af at anspænde
hver Nerve for ikke at blive kastet omkuld og trampet under
Fod i Kapløbet, lægge Beslag paa de Kræfter, som skulde sætte
Fremskridtet i Gang og holde det oppe. I alle civiliserede Lande
er Fattigondet, Forbrydelserne og Sindssygen i Tiltagen. Saa-
danne Kendsgærninger tyder ikke paa stigende Civilisation. De