Fremskridt Og Fattigdom

284 Loven for det menneskelige Fremskridt. Verden staar skælvende foran en stor Bevægelse. Enten maa det blive et Spring opad, som aabner Vejen til endnu uanede Frem- skridt, eller ogsaa en Nedstyrtning, som fører os tilbage til Barbariet. FEMTE KAPITEL. Den centrale Sandhed. De snævre Rammer, hvori jeg har været nødt til at holde denne sidste Del af vor Undersøgelse, har nødt mig til al ude- lade eller blot i Forbigaaende røre ved meget, hvor en udtøm- mende Undersøgelse havde været paa sin Plads. Saa meget er dog i det mindste klart, at den Sandhed, som vi i den socialøkonomiske Del af vor Undersøgelse blev ført til, træder lige saa klart frem i Folkenes og Civilisationens Stigning og Fald, og at den stemmer overens med den dybt rodfæstede Erkendelse af Sammenhæng og Følge, som vi kalder moralsk Følelse. Saaledes har vore Slutninger faaet den størst mulige Sikkerhed og Støtte. Denne Sandhed indeholder baade en Trusel og et Løfte. Den viser, at de stedse mere fremtrædende Onder, som skyldes uretfærdig og ulige Fordeling, ikke er af blot tilfældig Art og vil helbrede sig selv, men tværtimod, dersom ikke deres Aarsag fjernes, maa vokse niere og mere, indtil de som en Bølge skyller os tilbage i Barbariet ligesom alle tidligere Civilisationer. Men den viser ogsaa, at disse Onder ikke eksisterer i Kraft af Natur- love, men ene skyldes sociale Misforhold, der staar i Strid med Naturloven, og at vi ved at fjerne deres Aarsag vil give Frem- skridtet et umaadeligt Stød fremad. Ved at tillade nogle at beslaglægge de Goder, som Naturen tilbyder frit til alle, har vi miskendt Retfærdigheds-Grundloven, der saa vidt vi kan se, naar vi betragter Tingene i deres store Sammenhæng, er den højeste Verdenslov. Hævder vi derimod for Alvor alle Menneskers Ret til Naturens Gaver, fjerner vi dermed Hovedaarsagen til den unaturlige Ulighed i Fordelingen af Formue og Magt, udrydder Fattigdommen, udtørrer Kilderne