Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Arbejdsløn og Kapital.
Udtryk, der er af Vigtighed, skal jeg søge klart at betegne, hvad
jeg mener med, og kun bruge det i denne Betydning. Men
Læseren vil jeg bede om at bide Mærke i mine Definitioner,
ellers kan jeg ikke haabe at gøre mig forstandig.
Hvad der nu ligger for, er at undersøge, om det virkelig er
Tilfældet, at Lønnen tages af Kapitalen. Først og fremmest maa
vi da fastslaa, hvad vi forstaar ved Løn, og hvad vi forstaar
ved Kapital. — Det første Ord har socialøkonomiske Forfattere
givet en tilstrækkelig bestemt Betydning, men den tvetydige
Brug af det sidste Ord gør en indgaaende Undersøgelse nødvendig.
I daglig Tale forstaar man ved Løn «det man betaler en
lejet Person for hans Tjenester»; og vi taler om en Mand, som
«arbejder for Løn», i Modsætning til en anden, som «arbejder
for sig selv». (Ovenikøbet taler man jo ikke om Direktørers,
Doktorers o. 1. Folks «Løn», men «Gage», «Honorar» o. s. v.)
Men i Økonomien har Ordet Løn en meget videre Betydning og
indbefatter al Slags Godtgørelse for Arbejde. Thi Produktionens
tre Faktorer er Jord, Arbejde og Kapital, og den Del, der til-
falder den anden Faktor, kaldes Løn.
Ligesom Udtrykket Arbejde indbefatter al menneskelig Virk-
somhed i Produktionens Tjeneste, er Løn altsaa Udtrykket for
al Belønning for saadan Virksomhed. Det gør altsaa ingen
Forskel, om Lønnen modtages gennem en Arbejdsgiver eller
ikke; Ordet Løn bruges som Betegnelse for hvad der faas for
Arbejde, i Modsætning til hvad der faas for Brugen af Kapital
og Jord. Den Mand, som dyrker Jorden for sig selv, faar sin
Løn i dens Frembringelser; Fiskerens Løn er de Fisk, han
fanger. Det Guld, som Guldgraveren udvasker for egen Regning,
er lige saa godt hans Løn, som de Penge, den lejede Kulmine-
arbejder faar udbetalt. Detaljhandlernes store Avance er, som
Adam Smith viser det, for en stor Del Arbejdsløn. Kort sagt,
alt, hvad der vindes som Udbytte eller Godtgørelse for Arbejde,
er «Løn».
Dette er alt, hvad vi foreløbig behover at mærke os med
Hensyn til Ordet «Løn», men det er af Vigtighed at holde det
fast; thi i de økonomiske Hovedværker bliver denne Betydning
af Ordet kun anerkendt med større eller mindre Klarhed for
senere at blive skrevet i Glemmebogen.
Men vanskeligere er det at befri Udtrykket «Kapital» for de
Tvetydigheder, som hefter ved det. I daglig Tale kalder man