Fremskridt Og Fattigdom

SLUTNING. Menneskelivets Gaade. Mit Værk er tilendebragt. Men end højere stiger Tanken. Bag Samfundslivets Pro- blem ligger det enkelte Menneskelivs. Det har været mig umu- ligt at tænke paa det ene uden ogsaa at tænke paa det andet, °g paa samme Vis vil det formodentlig ogsaa gaa dem, som læser denne Bog og saaledes i Tankerne følger mig. Det Problem kan jeg dog ikke her undersøge. Jeg omtaler det kun, fordi en Tanke, som, mens jeg skrev denne Bog, er blevet mig til usigelig Opmuntring, maaske ogsaa kan glæde nogle af Bogens Læsere; — thi hvad Skæbne den end faar, den vil dog blive læst af nogle, som i sit Hjærtes Dyb har taget Korset til et nyt Korstog. Vel vil denne Tanke opstaa hos dem uden min Hjælp, men man er sikrere paa, at man virkelig ser en Stjerne, naar man ved, at andre ogsaa ser den. Den Sandhed, jeg har forsøgt at klargøre, vil ikke let vinde frem. Havde den kunnet det, saa var den blevet antaget for længe siden, ja, var aldrig blevet fordunklet. Men den vil finde Venner, som vil arbejde for den, lide for den og, om det kræ- ves, dø for den. Thi saadan er Sandhedens Magt. Vil den tilsidst sejre? Tilsidst ja. Men bliver det i vor Tid eller blot i Tider, da der endnu lever et Minde om os? Det Menneske, som ved Synet af den Nød, Uvidenhed og Raa- hed, der forvoldes af uretfærdige Samfundsindretninger, foresæt- ter sig, saavidt han evner, at rette dem, maa lide bitre Skuffel- ser. Saa har det været alle Dage. Men den bitreste Tanke —