Fremskridt Og Fattigdom

294 Slutning. Prøvelser yder den stærkeste Støtte, den dybeste Trøst, udslukt hos mange af os, og henvisner hos flere og flere. Men i den Undersøgelse, vi har foretaget os, har vi stødt paa disse Lærdomme og set deres Vildfarelse. Vi har set, at Bortødslingen af Menneskeliv og Overmaalet af menneskelig Li- delse ikke skyldes Naturlovene, men Menneskenes Uvidenhed og Egenkærlighed. Vi har set, at det menneskelige Fremskridt ikke sker ved at ændre Menneskets Natur, som tværtimod altid synes hovedsagelig at være den samme. Saalecies er den Mare fordrevet, som i vor moderne Verden kvæler Troen paa et tilkommende Liv. Ikke at alle Vanskelig- heder er fjernet, thi hvor vi end vender os hen, støder vi paa Ting, som vi ikke kan forstaa, men Vanskeligheder, som syntes afgørende og uovervindelige, er dog ryddet af Vejen. Og Haabet bryder frem. Men ikke alene det. Socialøkonomien er blevet kaldt Haabløshedens Videnskab, og som den sædvanlig doceres, er den haabløs og fortvivlet. Men, som vi har set, dette er kun Tilfældet, fordi den er bleven fornedret og lænkebundet, saa dens Indsigelse imod Uretten for- drejedes til en Stadfæstelse af Uretfærdigheden. Frigjort, som jeg har forsøgt at frigøre den, i sin egen naturlige Skønhed, straaler den af Haab. Thi ret forstaaet viser de Love, som styrer Formuens Frem- bringelse og Fordeling, at den nuværende Samfundstilstands Ar- mod og Uretfærdighed ikke er nødvendige, men at tværtimod en Samfundstilstand er mulig, hvori Fattigdom vilde være ukendt og alle Menneskenaturens bedste Egenskaber og højeste Evner vilde kunne komme til Udvikling. Og naar vi videre ser, at Samfundsudviklingen ikke styres hverken af et særligt Forsyn eller af en blind Skæbne, men af en paa samme Tid fast og velsignelsesrig Lov, naar vi ser, at den menneskelige Vilje er Hovedfaktoren og at Menneskenes Til- stand i det hele taget er, som de selv skaber den, naar vi ser, at den økonomiske Lov og den moralske Lov er væsentlig én, og at den Sandhed, som møjsommelig Tænkning fører os til, er den samme som den, vor Følelse umiddelbart naar, da bryder der en Strøm af Lys ind over det enkelte Menneskelivs Gaade. Disse talløse Millioner, der har vandret og endnu vandrer paa