Fremskridt Og Fattigdom

296 Menneskelivets Gaade. alt, hvad der gaar ud over dette Liv, nødes derfor til at over- føre Tanken om Fuldkommengørelse paa Slægten. Men som vi har set gives der intet, som tyder paa nogen væsentlig Forbed- ring af Slægten. Det menneskelige Fremskridt bestaar ikke i en Fuldkommengørelse af den menneskelige Natur, men af Sam- fundet. Fremskridtene er saaledes ikke faste og vedvarende, men kan til enhver Tid gaa tabt — ja, de har en stadig Tendens til at gaa tabt. Og desuden, dersom det menneskelige Liv ikke naar ud over, hvad vi her paa Jorden kan se deraf, stilles vi med Hen- syn til Slægten overfor den samme Tankevanskelighed, som med Hensyn til Enkeltmennesket. Thi det er ligesaa vist, at Slægten maa dø, som at det enkelte Menneske maa dø. Den Tid nær- mer sig efterhaanden, da Polarlandenes Jøkler igen vil brede sig over Jorden og begrave Skuepladsen for den nuværende Ci- vilisation. Og i endnu fjernere Tid øjner Forskeren en uddød Jord, en udslukt Sol — en Tid, da det sammenstyrtende Sol- system skal opløse sig i Dampform for paany at begynde ende- løse Forvandlinger. Hvad er da Livets Betydning — dette Liv, der absolut og uundgaaelig begrænses af Døden? For mig synes det blot for- staaeligt som en Opgang og Forhal til et andet Liv. Og dets Foreteelser synes mig blot at kunne forklares gennem Billeder, og har overalt og til alle Tider paa en Maade været udtrykt gennem de Sagn og Billeder, hvori Menneskene har forsøgt at gengive deres dybeste Livsopfattelse. De hellige Skrifter af svundne Tiders Skribenter — Bibelen, Vedabøgerne og Koranen; den dybere Mening i mange besynder- lige Religioner, økumeniske Konciliers dogmatiske Forordninger, Fox’s, Wesleys og Savonarolas Prædikener, Indianernes Sagn og de vilde Negres Tro, allesammen har de en Kærne, hvori de slemmer overens — et noget, der synes at være mere eller mindre forvanskede Opfattelser af en og samme Grund-Sandhed. Og ud fra den Tankekæde, vi har fulgt, synes der dunkelt at frem- bryde Glimt af, hvad ogsaa de dunkelt anede — et Skyggerids af Livets Grundsammenhæng, som, naar man forsøger at give den Udtryk, uundgaaelig antager Form af Billeder og Lignelser: en Have, hvor der er plantet Træer paa godt og ondt, en Vin- gaard, hvis Herres Arbejde skal udføres, en Prøvelse og en Kamp, hvis Udgang vi ikke kan se. Se! Her, nu, i vor Tids Samfund har det gamle Billedsprog