Fremskridt Og Fattigdom

De socialøkonomiske Udtryks Betydning. 21 Med lidt Omhu overfor disse to Punkter vil det vistnok ikke være vanskeligt at faa en tilstrækkelig klar Forestilling om, hvad Udtrykket Kapital, som det almindelig bruges, egentlig om- fatter, saa vi kan bruge Ordet uden Tvetydighed. Jord, Arbejde og Kapital er Produktionens tre Faktorer. Da Kapital altsaa er et Udtryk, der bruges i Modsætning til Jord og Arbejde, er det indlysende, at intet, der falder ind under en af disse to Betegnelser, med Rette kan regnes for Kapital. Ud- trykket Jord indbefatter nødvendigvis ikke blot Jordens Over- flade i Modsætning til Luft og Vand, men kort sagt alle Natur- kræfter og Stoffer, den hele materielle Verden udenfor Mennesket selv. Derfor kan ejheller noget af det, Naturen frit giver, hen- regnes til Kapital. En frugtbar Mark, en rig Malmaare, en Strøm med stærk Drivkraft kan give Ejeren Fordele, der er jevngode med Besiddelsen af Kapital, men at kalde saadanne Ting Kapital vilde være at udviske enhver Forskel mellem Jord og Kapital. Udtrykket Arbejde indbefatter al menneskelig Virksomhed, og saa- ledes kan da ejheller menneskelige Kræfter, enten de nu er naturlige eller erhvervede, regnes for Kapital. I det daglige Liv kalder vi vel ofte et Menneskes Kundskaber, Dygtighed eller Flid hans Kapital; men dette er jo kun et billedligt Udtryk. For- øgelsen af Kundskaber, Duelighed eller Flid i et Samfund kan forøge Produktionen paa lignende Maade som en Forøgelse al Kapitalen; men denne Virkning skyldes da forøget Arbejdskraft og ikke Kapital. Forøget Hastighed kan give Kanonkuglens Stød samme Virkning som forøget Vægt, men ikke desto mindre cr Vægt én Ting, Hastighed en anden. Fra Begrebet Kapital maa altsaa udelukkes alt det, som kan regnes med enten til Jord eller Arbejde. Gør vi det, bliver der kun Ting tilbage, som hverken er Jord eller Arbejde, men frem- komne ved Forening af disse to Produktionens oprindelige Fak- torer. Intet kan altsaa være Kapital, der ikke er fremgaaet af disse, d. v. s. intet kan være Kapital, som ikke er Formue. Men det er fra Tvetydighederne i Bruget af Udtrykket For- mue, at mange af de Tvetydigheder skriver sig, der hefter ved Udtrykket Kapital. I daglig Tale bruges Ordet Formue om alt, hvad der har Bytteværdi. Men som socialøkonomisk Udtryk maa det indskræn- kes til en meget mere bestemt Betydning, fordi mange ling al- mindelig bliver kaldt Formue, som, naar man opgør Landets