Fremskridt Og Fattigdom

22 Arbejdsløn og Kapital. 4 S samlede Formue, viser sig aldeles ikke at være det. Saadanne Ting har Bytteværdi og bliver almindelig kaldt Formue, fordi de Mand og Mand imellem repræsenterer Evnen til at skalle sig Formue; men de er ikke virkelig Formue, da deres Forøgelse eller Formindskelse ikke har Indflydelse paa den samlede For- mues Størrelse. Hertil hører Stats- og Prioritets-Obligationer, Veksler og alle andre Overdragelsespapirer. Hertil hører ogsaa Slaver, hvis Værdi jo kun er Udtryk for én Klasses Magt til at tilegne sig, hvad en anden Klasse erhverver. Hertil hører frem- deles Jorder og andre Natur-Fordele, hvis Værdi blot bestaar i, at visse Menneskers udelukkende Ret til dem er anerkendt, saa Ejeren har Magt til at fordre en Del af, hvad der frembringes paa dem. En Forøgelse i Antallet af Obligationer eller Veksler kan ikke forøge Samfundets Formue, da Samfundet indbefatter saavel dem, der skal betale, som dem, der er berettiget til at modtage. At en Del af et Folk trælbindes, kan ikke forøge dets Formue; thi hvad Trælleejerne vinder, taber Trællene. Stigning af Jordpriser er ikke en Forøgelse i den almene Formue; thi hvad Grundejeren vinder ved højere Priser, taber Forpagterne eller Køberne. Alle disse relative Værdier, som i det daglige Liv og i Lov og Ret ikke skelnes fra virkelig Formue, kunde skaffes helt ud af Verden, uden at det kostede mere end et Par Draaber Blæk og et Stykke Papir. Ved Paabud af den øverste Statsmagt kunde al Gæld ophæves, alle Trælle frigives og al Jord gøres til det hele Folks fælles Ejendom, uden al den almene Formue derved vilde blive cn Pris Tobak mindre, thi hvad nogle vilde tabe, vilde andre vinde. Det vilde lige saa lidt tilintetgøre Formue, som der skabtes Formue, da Dronning Elisabeth be- rigede sine Yndlinger ved at give dem Monopoler, eller da Boris Godunof gjorde de russiske Bønder til salgbar Ejendom. Alt, hvad der har Bytteværdi, er derfor ikke Formue i den eneste Betydning, hvori Udtrykket kan bruges i Socialøkonomien. Kun saadanne ling kan betegnes Formue, hvis Frembringelse forøger og hvis Ødelæggelse formindsker den samlede Formue. Naar vi tænker nøjere efter, hvad dette er for Ting, vil vi ikke have nogen Xanskelighed ved at definere Ordet Formue. Naar vi taler om, at et Samfund vokser i Velstand, naar vi f. Eks. siger, at England er vokset i Velstand siden Victorias Tronbestigelse, saa mener vi ikke dermed, at der nu er mere Jord, eller at Jordens naturlige Kræfter er større, eller at der er