Fremskridt Og Fattigdom

De socialøkonomiske Udtryks Betydning. 23 flere Mennesker, eller at den Gæld, som nogle af Folket staar i til andre, er forøget; men vi mener, at der har fundet en For- øgelse Sted af visse haandgribelige Ting, som har en virkelig Værdi, som f. Eks. Bygninger, Maskiner, Landbrugs- og Bjerg- værksprodukter, o. s. v. Det Samfund, som i Forhold til Folke- tal har mest af saadanne Ting, er det rigeste. Disse Tings fælles Kendemærke er, at de bestaar af Naturprodukter, som ved Ar- bejde er gjort skikkede til Nytte eller Nydelse for Menneskene. Deres Værdi afhænger af den Sum af Arbejde, som gennemsnit- lig udkræves for at frembringe saadanne Ting. Altsaa bestaar Formue i økonomisk Forstand af Naturpro- dukter, som er tilvejebragt, forenet, adskilt eller paa anden Maade forandret ved menneskeligt Arbejde, for at gøre dem skikkede til Brug. Med andre Ord, Formue er Stof saaledes mærket af Arbejdet, at det menneskelige Arbejdes Kraft er bleven oplagret deri som Solvarmen i Stenkul. Formue er ikke Arbejdets eneste Maal, thi der gøres ogsaa Arbejde for umiddelbart at tilfredsstille menneskelige Ønsker; men Formue er Maalet for og Resultatet af det, vi kakler pro- duktivt Arbejde, det vil sige det Arbejde, som giver materielle Ting Værdi. Intet, som Naturen yder Mennesket uden Arbejde, er Formue. Da nu Kapital er Formue, anvendt i et bestemt Øjemed, saa kan intet kaldes Kapital, der ikke er Formue. Ved at mærke os dette og holde det fast, bliver vi fri for Vrangopfattelser, der har ledet endog skarpsindige Tænkere ind i en Labyrint af Selv- modsigelser. Men uagtet al Kapital er Formue, er dog ikke al Formue Kapital. Kapitalen er blot en Del af Formuen, den Del nemlig, der anvendes i Produktionen. Men naar det gælder at drage denne Grænse mellem Formue, som er, og Formue, som ikke er Kapital, sker der ogsaa hyppig Fejlgreb. Forvekslingen af Formue og Kapital med Ting, der er væsens- forskjellige derfra, eller med saadanne, som kun har relativ Værdi, er jo blot almueagtige Vildfarelser. De er ganske vist udbredte og har slaaet dyb Rod, da de ikke blot næres af de mindre oplyste Samfundsklasser, men ogsaa af Størsteparten af dem, der i saadanne fremskredne Lande som England og de Forenede Stater former den offentlige Mening, giver Love og udøver dem. Men hverken i Ricardos, Mills eller Smiths Definition findes den