Fremskridt Og Fattigdom

24 Arbejdsløn og Kapital. virkelige Kapital sammenblandet med Ting, der kun relativt er Kapital, som f. Eks. Gældsbeviser, Panteobligationer o. s. v. Men naar derimod Talen bliver om virkelige Formuesgenstande, er der indbyrdes Afvigelser mellem dem angaaende hvad der bør og ikke bør betragtes som Kapital. En Guldsmeds Oplag f. Eks. skulde efter Smiths Opfatning betragtes som Kapital, men der- imod en Arbejders Fødevarer og Klædningsstykker udelukkes. Ricardos og Mc. Cullochs Definition derimod udelukker Guld- smedenes Oplag, og begge stemmer overens med Mill i at med- regne Arbejderens Føde og Klæder, som Smith udelukker. Den store Fejl, som disse Definitioner har tilfælles, er, at de medtager Ting, som øjensynlig ikke kan regnes for Kapital, dersom der i det hele skal kunne skelnes mellem Arbejder og Kapitalist. Thi de medregner til Kapitalen lige saa vel den Mad og de Klæder, Daglejeren har og som han maa forbruge, enten han arbejder eller ikke, som Kapitalistens Formue, hvormed han tænker at betale Arbejderen. Men øjensynlig er dette ikke den Mening, hvori Udtrykket Kapital bruges af disse Forfattere, naar de taler om, at Arbejde og Kapital hver faar sin Andel ved Fordelingen; eller naar de taler om, at Lønnen afhænger af Forholdet mellem Arbejde og Kapital, o. s. frd. I alle disse Tilfælde bliver Ordet Kapital brugt i sin sædvanlige Betydning: den Del af Formuen, som dens Ejer ikke har til Hensigt at anvende umiddelbart til eget Brug, men til at erhverve mere Formue. Kort sagt, saavel Socialøkononierne (undtagen i deres Definitioner) som alle andre Mennesker kalder «den Del af en Mands Gods, som han venter sig Indtægt af», hans Kapital. Dette er den eneste Betydning, hvori vi med Klar- hed kan skelne Kapital fra Formue og stille det i Modsætning til Arbejde. Thi dersom vi ved Kapital skulde forstaa alt, hvad der yder Arbejderen Føde, Husly o. s. v., da maatte vi for at finde en Arbejder, som ikke tillige var Kapitalist, oplede et fuld- stændig nøgent Menneske, som ikke engang ejede en tilspidset Stok eller en Hule i Jorden. Uoverensstemmelsen og Uklarheden i disse Definitioner kom- mer vistnok af, at Begrebet om, hvad Kapital er, er blevet af- ledet af en forudfattet Forestilling om den Maade, hvorpaa Ka- pitalen understøtter Produktionen. Istedenfor først at fastslaa. hvad Kapital er, og derpaa iagttage, hvad Kapitalen tjener til, gik man ud Ira en forud antagen Lære om, hvad Kapital tjener