Fremskridt Og Fattigdom

De socialøkonomiske Udtryks Betydning. 25 til, og gav derpaa en Definition af Ordet, som omfatter alt, der udfører eller kan udføre disse Funktioner. Vi vil vende op og ned paa denne Fremgangsmaade, følge den naturlige Orden og slaa fast, hvad Tingen er, førend vi søger at udforske, hvad den tjener til. Alt, hvad vi har at gøre, er at give et daglig- dags Begreb en bestemt, d. v. s. i sine Omrids skarp og klar, Form. Dersom man vilde vise de virkelige Formuesgenstande, som til en given Tid findes i et givet Samfund, til et Dusin fornuf- tige Mennesker, som aldrig havde læst en Linje Økonomi, saa vilde de vistnok ikke for en eneste Genstands Vedkommende være i Tvivl om, hvorvidt den skulde regnes for Kapital eller ikke. Penge, som Ejeren anvender i sin Forretning, vilde blive regnet for Kapital, Penge til Husholdningsbrug derimod ikke. Den Del af en Landbrugers Afgrøde, som er bestemt til Salg eller til Ud- sæd, vilde blive regnet for Kapital; den Del, som var bestemt til hans egen Familjes Brug, vilde ikke blive det. En Vognmands Heste og Vogn vilde blive regnet for Kapital; men den Ekvipage, som Ejeren holder for sin Fornøjelse, derimod ikke. Heller ikke vilde nogen falde paa at regne for Kapital det falske Haar paa en Kvindes Hoved eller et Barns Legetøj; men Frisørens og Lege- tøjhandlerens Lager vilde man uden Betænkning betragte som Kapital. En Frakke, som en Skrædder havde lavet til Salg, vilde blive regnet for Kapital, men ikke en. han havde syet til eget Brug. De Levnedsmidler, som en Restauratør ejede, vilde blive regnet for Kapital, men ikke Levnedsmidlerne i en Arbejdsmands Madkurv. Kort sagt, jeg tror, vi vilde finde, at nu ligesom paa Adam Smiths Tid «kaldes den Del af en Mands Gods, som han venter sig en Indtægt af, hans Kapital». Dersom vi nu efter saaledes at have adskilt den Formue, som er Kapital, fra den, som ikke er det, søger at finde, hvori Forskellen bestaar, saa vil det vise sig, at den ikke er at søge i Tingenes Beskaffenhed eller endelige Bestemmelse (hvor man tidligere omsonst har søgt den). Hvad der gør Udslaget er der- imod om Tingene er i Forbrugerens Haand eller ikke. De Ting, som enten selv eller for deres Brugs eller Produkters Vedkom- mende er paa Vej ud i den almene Omsætning, er Kapital; de derimod, som er i Forbrugerens Haand, er ikke Kapital. Hvis vi derfor definerer Kapital som «Formue, der er under Omsæt- ning», da vil vi, tænker jeg, indbefatte under Begrebet Kapital