Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De socialøkonomiske Udtryks Betydning.
25
til, og gav derpaa en Definition af Ordet, som omfatter alt, der
udfører eller kan udføre disse Funktioner. Vi vil vende op og
ned paa denne Fremgangsmaade, følge den naturlige Orden og
slaa fast, hvad Tingen er, førend vi søger at udforske, hvad
den tjener til. Alt, hvad vi har at gøre, er at give et daglig-
dags Begreb en bestemt, d. v. s. i sine Omrids skarp og klar,
Form.
Dersom man vilde vise de virkelige Formuesgenstande, som
til en given Tid findes i et givet Samfund, til et Dusin fornuf-
tige Mennesker, som aldrig havde læst en Linje Økonomi, saa
vilde de vistnok ikke for en eneste Genstands Vedkommende være
i Tvivl om, hvorvidt den skulde regnes for Kapital eller ikke.
Penge, som Ejeren anvender i sin Forretning, vilde blive regnet
for Kapital, Penge til Husholdningsbrug derimod ikke. Den Del
af en Landbrugers Afgrøde, som er bestemt til Salg eller til Ud-
sæd, vilde blive regnet for Kapital; den Del, som var bestemt
til hans egen Familjes Brug, vilde ikke blive det. En Vognmands
Heste og Vogn vilde blive regnet for Kapital; men den Ekvipage,
som Ejeren holder for sin Fornøjelse, derimod ikke. Heller ikke
vilde nogen falde paa at regne for Kapital det falske Haar paa
en Kvindes Hoved eller et Barns Legetøj; men Frisørens og Lege-
tøjhandlerens Lager vilde man uden Betænkning betragte som
Kapital. En Frakke, som en Skrædder havde lavet til Salg, vilde
blive regnet for Kapital, men ikke en. han havde syet til eget
Brug. De Levnedsmidler, som en Restauratør ejede, vilde blive
regnet for Kapital, men ikke Levnedsmidlerne i en Arbejdsmands
Madkurv. Kort sagt, jeg tror, vi vilde finde, at nu ligesom paa
Adam Smiths Tid «kaldes den Del af en Mands Gods, som han
venter sig en Indtægt af, hans Kapital».
Dersom vi nu efter saaledes at have adskilt den Formue,
som er Kapital, fra den, som ikke er det, søger at finde, hvori
Forskellen bestaar, saa vil det vise sig, at den ikke er at søge
i Tingenes Beskaffenhed eller endelige Bestemmelse (hvor man
tidligere omsonst har søgt den). Hvad der gør Udslaget er der-
imod om Tingene er i Forbrugerens Haand eller ikke. De Ting,
som enten selv eller for deres Brugs eller Produkters Vedkom-
mende er paa Vej ud i den almene Omsætning, er Kapital; de
derimod, som er i Forbrugerens Haand, er ikke Kapital. Hvis
vi derfor definerer Kapital som «Formue, der er under Omsæt-
ning», da vil vi, tænker jeg, indbefatte under Begrebet Kapital