Fremskridt Og Fattigdom

Lønnen tages ikke af Kapitalen 27 Betydning af Ordet Løn af Sigte og fæstet Opmærksomheden alene ved den dagligdags, snævrere Betydning af Ordet. Thi i alle de Tilfælde, hvori Arbejderen er sin egen Arbejdsgiver og ligefrem tager Produktet af sit Arbejde som Løn, er det klart nok, at Lønnen ikke tages af Kapitalen, men fremtræder ligefrem som Udbytte af Arbejdet. Dersom jeg f. Eks. giver mig til at indsamle Fugleæg eller plukke vilde Bær, saa er de Æg eller Bær, jeg faar fat i, min Løn. Der vil sikkerlig ingen paastaa, at Lønnen i et saadant Tilfælde tages af Kapitalen. Der er jo ingen Kapital med i Spillet. Et fuldstændig nøgent Menneske, der bliver kastet op paa en 0, som aldrig nogen Menneskefod før har betraadt, kan samle Fugleæg eller plukke Bær. Eller dersom jeg tager et Stykke Læder og deraf laver et Par Sko, saa er Skoene min Arbejdsløn. De er dog virkelig ikke taget fra Kapitalen — hverken min eller nogen andens —, men bragt til Veje ved Arbejdet, og idet jeg faar dette Par Sko som Løn, formindskes Kapitalen end ikke et eneste Øjeblik den mind- ste Smule. I Begyndelsen bestaar jo nemlig Kapitalen af Læder- stykket, Traaden o. s. v. Alt efter som mit Arbejde skrider frem, forøges Værdien stadig, indtil jeg, naar mit Arbejde har naaet sit Endemaal, de færdige Sko, har min Kapital øget med Værdi- forskellen mellem Materialet og Skoene. Dette Værdioverskud — min Løn — har altsaa ikke i nogetsornhelst Øjeblik taget noget fra Kapitalen. Adam Smith, der gav den socialøkonomiske Tænkning den Retning, som til Slutning har ledet til de nugældende indviklede Teorier om Forholdet mellem Løn og Kapital, saa tydelig nok, at i saadanne simple Tilfælde som de ovennævnte, udgør Arbejds- udbyttet Lønnen, og han begynder derfor sit Kapitel om Arbejds- lønnen saaledes: «Arbejdsproduktet udgør den naturlige Løn for Arbejdet. I den op- rindelige Samfundstilstand, der gaar forud baade for tilegnelsen af Jord og Ophobningen af Gods, tilhorer hele Arbejdsudbyttet Arbejderen. Han har hverken nogen Grundejer eller Arbejdsgiver at dele med. Havde den store Skotte taget dette til Udgangspunkt for sine Undersøgelser og vedblevet med at betragte Arbejdsudbyttet som Arbejdets naturlige Løn, Grundejeren og Arbejdsgiveren derimod kun som Parthavere, saa vilde hans Slutninger være blevet ganske anderledes end de blev, og Socialøkonomien vilde ikke ior Øje- blikket have rummet en saadan Mængde Modsigelser og li rime-