Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
28 Arbejdsløn og Kapital. ligheder. Men istedenfor at følge den Sandhed, der er indlysende, hvor det drejer sig om simple Produktionsforhold, som Ledetraad i de mere indviklede Forholds Labyrint, forlader han den straks, og idet han bemærker, at «i alle Dele af Europa er der tyve Ar- bejdere, som tjener under en Arbejdsherre, for hver én, som er uafhængig», begynder han Undersøgelsen paany ud fra et Syns- punkt, hvorfra Arbejdsherren betragtes som den, der af sin Kapital skaffer Løn til sine Arbejdere. Det er klart, at Tallet paa dem, som direkte har Indtægt af eget Arbejde uden nogen Arbejdsherres Mellemkomst, selv i Europa for Hundrede Aar siden maa have været langt større. I hvert Fald maa i de Forenede Stater, - hvor en almen Løn- Lov maa gælde lige saa godt som i Europa, — den Part af Arbejderne, som faar sin Løn af en Arbejdsherre, være forholdsvis liden, da en meget stor Del af Folket endnu er selvstændige Bønder. Det er imidlertid ikke nødvendigt at drøfte Forholdet mellem Antallet af selvstændige Arbejdere og lejede, eller at komme med flere Eksempler paa den selvindlysende Kendsgærning, at hvor Arbejderen er sin egen Arbejdsgiver, der er Arbejdsudbyttet hans Løn; thi saasnart man mindes, at Udtrykket Løn indbefatter al Arbejdsfortjeneste, saa er det klart, at den Mening, at Lønnen tages af Kapitalen — denne Mening, hvorpaa der uden Betænkning bliver opført en saa uhyre Overbygning — idetmindste for en stor Del er urigtig, og at det yderste, man med noget Skin af Sandhed kan paastaa, er, at én Slags Løn — nemlig den, som Arbejderen modtager af en Arbejdsgiver — tages af Kapitalen. Denne Indskrænkning i Hovedforudsætningen afkræfter straks alle de Slutninger, som er draget af den; men uden at opholde os derved vil vi prøve, om den, selv i denne indskrænkede Forstand, stemmer med de virkelige Forhold. Lad os tage Traaden op der, hvor Adam Smith lod den falde og undersøge, om ikke det, som ligger klart for Dagen i de enkleste Former af Produktionen, ogsaa holder Stik i de mest indviklede. Det, der i Simpelhed nærmer sig mest til hin «Tingenes oprindelige Tilstand» — som man endnu kan finde mange Exempler paa, — hvor det hele Udbytte tilhører Arbejderen, er den Ordning, hvorefter Arbejderen, uagtet han arbejder for en anden eller med en andens Kapital, faar sin Løn in natura, det vil sige i de Ting han frembringer. I dette Tilfælde er det