Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Arbejdsløn og Kapital.
ligheder. Men istedenfor at følge den Sandhed, der er indlysende,
hvor det drejer sig om simple Produktionsforhold, som Ledetraad
i de mere indviklede Forholds Labyrint, forlader han den straks,
og idet han bemærker, at «i alle Dele af Europa er der tyve Ar-
bejdere, som tjener under en Arbejdsherre, for hver én, som er
uafhængig», begynder han Undersøgelsen paany ud fra et Syns-
punkt, hvorfra Arbejdsherren betragtes som den, der af sin
Kapital skaffer Løn til sine Arbejdere.
Det er klart, at Tallet paa dem, som direkte har Indtægt
af eget Arbejde uden nogen Arbejdsherres Mellemkomst, selv i
Europa for Hundrede Aar siden maa have været langt større.
I hvert Fald maa i de Forenede Stater, - hvor en almen Løn-
Lov maa gælde lige saa godt som i Europa, — den Part af
Arbejderne, som faar sin Løn af en Arbejdsherre, være forholdsvis
liden, da en meget stor Del af Folket endnu er selvstændige
Bønder.
Det er imidlertid ikke nødvendigt at drøfte Forholdet mellem
Antallet af selvstændige Arbejdere og lejede, eller at komme med
flere Eksempler paa den selvindlysende Kendsgærning, at hvor
Arbejderen er sin egen Arbejdsgiver, der er Arbejdsudbyttet hans
Løn; thi saasnart man mindes, at Udtrykket Løn indbefatter al
Arbejdsfortjeneste, saa er det klart, at den Mening, at Lønnen
tages af Kapitalen — denne Mening, hvorpaa der uden Betænkning
bliver opført en saa uhyre Overbygning — idetmindste for en
stor Del er urigtig, og at det yderste, man med noget Skin af
Sandhed kan paastaa, er, at én Slags Løn — nemlig den, som
Arbejderen modtager af en Arbejdsgiver — tages af Kapitalen.
Denne Indskrænkning i Hovedforudsætningen afkræfter straks
alle de Slutninger, som er draget af den; men uden at opholde
os derved vil vi prøve, om den, selv i denne indskrænkede
Forstand, stemmer med de virkelige Forhold. Lad os tage
Traaden op der, hvor Adam Smith lod den falde og undersøge,
om ikke det, som ligger klart for Dagen i de enkleste Former
af Produktionen, ogsaa holder Stik i de mest indviklede.
Det, der i Simpelhed nærmer sig mest til hin «Tingenes
oprindelige Tilstand» — som man endnu kan finde mange
Exempler paa, — hvor det hele Udbytte tilhører Arbejderen, er
den Ordning, hvorefter Arbejderen, uagtet han arbejder for en
anden eller med en andens Kapital, faar sin Løn in natura,
det vil sige i de Ting han frembringer. I dette Tilfælde er det