Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lønnen tages ikke af Kapitalen.
29
lige saa klart, som naar Arbejderen arbejder for egen Regning,
at Lønnen tages af Arbejdsudbyttet og aldeles ikke af Kapitalen.
Dersom jeg lejer en Mand til at samle Æg, plukke Bær eller
lave Sko og betaler ham af de Æg, Bær ellei' Sko, som hans
Arbejde skaffer mig, saa kan der ikke ikke være noget Spørgs-
maal om, at Kilden til denne Løn er det Arbejde, som Lønnen
betales for. Det var paa Vilkaar som disse, at Jakob arbejdede
for Laban; og lige til den Dag i Dag er det, selv i civiliserede
Lande, en ikke sjælden Maade at beskæftige Arbejdere paa.
Andels-Landbrug (som finder Sted i betydelig Udstrækning i
Unionens sydlige Stater og i Kalifornien) saa vel som de mange
Tilfælde, hvori Driftsledere, Udsælgere o. s. v. betales med visse
Procenter af Vindingen, hvad er alt dette andet end at beskæftige
Arbejdere for en Løn, der bestaar af en Del af Arbejdsudbyttet?
Det næste Skridt paa Vejen fremad fra det simple til det
indviklede er de Tilfælde, hvor Lønnen, uagtet den beregnes in
natura, betales i noget andet af samme Værd. Saaledes er det
f. Eks. Skik paa amerikanske Hvalfangerskibe, at der ikke be-
tales fast Løn, men en vis Andel i Fangsten, som varierer fra
f. Eks. en Tolvtedel for Kaptajnen ned til en Trehundrededel for
Kahytsdrengen. Naar altsaa en Hvalfangerskude efter en heldig
Jagt kommer ind til New Bedford eller San Francisko, saa har
den i Lasten Mandskabets Løn saa vel som Ejernes Fortjeneste
og Erstatning for alt, hvad der er brugt op paa Rejsen. Kan
noget være tydeligere, end at denne Løn — denne Tran o. s. v.
som Hvalfangerens Mandskab har samlet — ikke er blevet taget
af Kapitalen, men virkelig er en Del af deres Arbejdsudbytte?
Heller ikke bliver denne Kendsgærning i mindste Maade for-
dunklet, naar for Nemheds Skyld Værdien af hver Mands Andel
takseres og udbetales ham i Penge. Der finder altsaa ikke noget
Kapitalforskud Sted. Lønnen betales ikke, før den Værdi, som
den skal betales af, er bragt i Havn. I det samme Øjeblik,
Ejeren tager Penge af sin Kapital for at betale Mandskabet,
lægger han Tran og Fiskeben til sin Kapital.
Lad os nu gaa et Skridt videre, et, der vil bringe os til
den sædvanlige Maade at beskæftige og lønne Arbejdere paa:
Farallone-Øerne ved San Francisko er en Rugeplads for
Søfugle; og et Aktieselskab sysselsætter i den passende Aarstid
Mænd med at samle Æg der. Selskabet kunde lønne disse Mænd
med en Andel i de Æg, de samler, saaledes som Tilfældet er