Fremskridt Og Fattigdom

50 Befolkning og Livsfornødenheder. som er istand til at holde Befolkningen indenfor Livsopholds- midlernes Grænser. Uagtet denne Teori i Virkeligheden ikke er mere stridende mod Forestillingen om en ved Skabelsens Godhed og Visdom indrettet harmonisk Verdensorden end den ligeglade Ikketeori, som uden videre kaster Ansvaret for Fattigdommen og dens Følge- skab over paa Forsynets uransagelige Raadslutninger, saa gør den dog i tydelige Ord Last og Elendighed til nødvendige Følger af en Naturdrift, hvortil de reneste og ømmeste Følelser knytter sig, og kommer derved i voldsomt Sammenstød med dybt rod- fæstede Anskuelser, og den blev derfor lige fra sin første Frem- træden bekæmpet med en Bitterhed, hvori Iveren ofte var mere iøjnefaldende end Logiken. Men den har sejrrig bestaaet Ild- prøven, og trods alle de Pile, som Fornuftgrunde, Spot og Haan og saarede Følelser har udskudt imod den, staar den den Dag idag i Tankens Verden som en Sandhed endog de maa bøje sig for, som helst ikke vilde tro paa den. Aarsagerne til dens Sejr, Kilderne til dens Styrke er klare nok. Tilsyneladende støttet paa den uigendrivelige Sandhed, at den stadig tiltagende Befolkning tilsidst maa vokse ud over Jordens Evne til at levere Føde eller endog Plads til at staa paa, styrkes Malthus’s Lære ved Analogier i Dyre- og Plante- verdenen, hvor Liv overalt knuses mod de Skranker, som holder det i Tømme — Analogier, som den moderne Tænkning har givet større og større Vægt ved at udviske Grænserne mellem de forskellige Livsformer. Ligeledes bestyrkes den tilsyneladende ved mange aabenbare Kendsgerninger, som f. Eks. Fattigdom- mens, Lasternes og Elendighedens Fremhersken i tætte Befolk- ninger, den hurtige Menneskeforøgelse i Nybyggerlande og den tydelige Indskrænkning i Folkeforøgelsen i tættere befolkede Lande ved Dødeligheden i de til Mangel dømte Samfundsklasser. Maltus’s Lære giver en almen Grundsætning, som forklarer disse og lignende Kendsgerninger og forklarer dem paa en Maade, som stemmer overens med den gængse Lønteori. Denne lyder jo paa, at Lønnen synker, saa snart en Forøgelse i Arbejdernes Antal nødvendiggør en yderligere Deling af Kapitalen; efter Mal- thus’s Lære viser Fattigdommen sig, saa snart en Forøgelse af Befolkningen nødvendiggør yderligere Deling af Livfornøden- hederne. Det behøves nu ikke andet end at gøre Kapital ens- betydende med Livsfornødenheder og Arbejderantal med Befolk-