Fremskridt Og Fattigdom

_________ Malthus’s Lære. 49 vilde Forholdet mellem Befolkning og Livsfornødenheder vedblivende være det samme. I de næste 25 Aar vilde Befolkningen stige til 44 Millioner, medens Midlerne til Underhold kun vilde slaa til for 33 Millioner....... Og ved Slutningen af det første Aarhundrede vilde Befolkningen beløbe sig til 176 Millioner, medens Midlerne til Underhold kun vilde strække til for 55 Millioner, saa at en Befolkning paa 121 Millioner Mennesker vilde være fuldstændig uforsørget. Tager vi hele Jorden istedenfor blot England, kommer Udvandrings- muligheden ikke i Betragtning_____Menneskeslægten vilde forøges som 1, 2, 4. 8, 16, 32, 64, 128, 256, men Midlerne til Livsophold derimod som 1. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9. Efter to Aarhundreders Forløb vilde Be- folkningen forholde sig til Livsfornødenhederne som 256 til 9, inden tre Aarhundreder som 4096 til 13, og om to tusinde Aar vilde Misforholdet være næsten uberegneligt. Et saadant Resultat hindres naturligvis fra virkelig at ind- træffe ved den fysiske Umulighed af, at der kan gives flere Men- nesker end de, som kan finde Midler til Livsophold, og Malthus drager da den Slutning, at Befolkningens Tendens til ubegrænset Forøgelse holdes i Tømme enten ved Forplantningens Ind- skrænkning som Følge af Selvbeherskelse eller ved de forskel- lige Aarsager, som forøger Dødeligheden, og som han deler i Laster og Elendighed. De Aarsager, som indskrænker Forplant- ningen, kalder han den forebyggende Hindring; de, som forøger Dødeligheden, den positive. Dette er den navnkundige malthu- siske Lære, saaledes som han selv har udviklet den i sin «Af- handling om Befolkningen». Det er ikke Umagen værd at dvæle ved den sofistiske Brug af geometriske og aritmetiske Forøgelsesforhold (den staar endog- saa under hin bekendte Sofisme om Haren og Skildpadden, hvori Haren i al Evighed forfølger Skildpadden uden nogensinde at naa den). Kærnen i hele Læren er, for at bruge Malthus’ egne Ord, «at der i Befolkningen er en naturlig Tendens og en stadig Stræben efter at forøge sig ud over Midlerne til Livsophold.» Malthus’s Lære, saaledes som den nu opfattes, kan i sin mindst angribelige Form udtrykkes saaledes: Befolkningen, der stadig stræber efter at forøge sig, maa, dersom den ikke holdes i Tømme, tilsidst udøve Tryk imod den ganske vist ikke faste men eftergivelige Skranke for Midlerne til Livsophold, saa det bliver mere og mere vanskeligt at tilveje- bringe disse. Følgelig maa der, overalt hvor Forplantningen har havt Tid til at udøve sin Virkning, og ikke er blevet hæm- met af Forsigtighedshensyn, findes en saadan Grad af Mangel, George: Fremskridt og Fattigdom. 4