Fremskridt Og Fattigdom

48 Befolkning og Livsfornødenheder. Socialøkonomierne at være en selvindlysende Sandhed. Begge disse Teorier griber ind i hinanden og styrker og forsvarer hinanden. Tilsammen giver de en tilsyneladende fyldestgørende Forklaring paa de Forteeiser, der fremtræder i udviklede og fremskridende Samfund, og dette har saa forhindret nærmere Undersøgelse. Hvilken af disse to Teorier, der kan gøre Fordring paa historisk Forrang, er vanskeligt at sige. De opstaar og udvikler sig ganske naturlig ved Siden af hinanden. Og de falder saa nøje sammen og udfylder hinanden saa fuldstændig, at Buckle hovedsagelig giver Malthus Æren for at have «afgørende bevist» den herskende Lønteori derved, at han fremsatte Læren om Befolkningens Tryk paa Livsfornødenhederne. Han siger i sin «Civilisationens Historie i England»: «Det attende Aarhundrede var næppe forbi, da det afgørende blev bevist, at Arbejdslønnen ene og alene afhænger af to Ting, nemlig Stør- relsen af det Nationalfond, som alt Arbejde betales af, og Antallet af de Arbejdere, som dette Fond skal fordeles imellem. Dette store Fremskridt i vor Viden skylder vi hovedsagelig, om end ikke udelukkende, Malthus, hvis Værk om Befolkningen ikke blot sætter Tidsskel i den spekulative Tænknings Historie, men allerede har frembragt betydelige praktiske Re- sultater og sandsynligvis vil føre til andre endnu større. Denne navnkundige Lære, som lige fra sin første Frem- træden har indvirket saa mægtig paa Tænkningen (og det ikke blot paa Socialøkonomiens Omraade, men ogsaa i højere Egne), blev af Malthus formuleret i den Sætning, at det er Befolk- ningens naturlige Tendens at fordoble sig i det mindste hvert 25de Aar og saaledes tiltage i geometrisk Progression (som 1—2—4—8—16 osv.); medens de Livsfornødenheden, som kan faaes af Jorden, under de heldigste Omstændigheder ikke kan vokse hurtigere end i aritmetisk Progression (som 1—2—3—4 osv.) og saaledes for hver 25 Aar kun tiltage med lige saa meget, som nu produceres*. Helt naivt tilføjer Malthus: «De uund- gaaelige Følger af disse forskellige Forøgelsesforhold er meget overraskende, naar man stiller dem sammen». Og i Kap. I stiller han dem sammen paa følgende Maade: «Lad os anslaa Englands Befolkning til 11 Millioner, og lad os an- tage, at dets nuværende Produktion er tilstrækkelig til dette Antals Under- hold. Efter de første 25 Aars Udlob vilde da Befolkningen være 22 Mil- lioner, og da Midlerne til Livsophold ligeledes vilde have fordoblet sig,