Fremskridt Og Fattigdom

II BEFOLKNING OG LIVSFORNØDENHEDER. i FØRSTE KAPITEL. Malthus’s Lære, dens Oprindelse og dens Støtter. Bag den Teori, vi har undersøgt, ligger en anden. Den her- skende Lære om Kilden til og Loven for Lønnen finder sin stærkeste Støtte i en lige saa almindelig antaget Lære — den Lære, som bærer Malthus’ Navn, — at Befolkningen har en naturlig Tendens til at tiltage hurtigere end Livsfornødenhederne. Disse to Teorier danner sammenføjet det gængse Svar paa den store Opgave, vi forsøger at løse. I det foregaaende tror jeg at have bevist, at den Lære, at Lønnen bestemmes af Forholdet mellem Kapital og Arbejdere, er saa fuldstændig grundløs, at man ikke noksom kan forundre sig over, at den har kunnet holde sig. Ganske vist er det let at forstaa, at slige Forestillinger har kunnet opstaa under Sam- fundsforhold, hvor Hovedmassen af Arbejdere med Hensyn til Sysselsættelse og Løn tilsyneladende er afhængig af en sær- skilt Kapitalistklasse, og at de har kunnet holde sig hos den store Mængde, som sjelden gør sig den Umage at skille Skin fra Virkelighed. Men det er overraskende, at en saadan grundløs Lære har kunnet blive antaget af den ene efter den anden af de mange skarpsindige Tænkere, som i dette Aarhundrede har viet deres Kræfter til den socialøkonomiske Videnskab. Forklaringen ligger i den almindelige Antagelse af Malthus’s Lære. Den herskende Lære om Lønnen er aldrig ordentlig blevet undersøgt, da den, støttet paa Malthus’s Lære, syntes