Fremskridt Og Fattigdom

Malthus’s Lære. 51 ning, (en Sammenblanding, der er meget almindelig), og de to Sætninger er gjort lige saa overensstemmende i Form, som de er det efter sit Væsen. , Ricardo gav Malthus’ Lære en yderligere Støtte, idet han forklarede Jordprisernes Stigning ved at henlede Opmærksom- heden paa, at Jordrenten maatte vokse, alt som den tiltagende Befolknings Behov tvang den til at dyrke stedse ringere Jord. Paa denne Maade blev der dannet et Slags Tremagtsforbund, hvorved Malthus’s Lære fik stærke Støtter paa begge Sider. — Den tidligere bestaaende Lønningslære og den senere antagne Jordrentelære blev kun særskilte Eksempler paa Virkningen af den almene Grundsætning, som bærer Malthus’s Navn — Løn- nens Synken og Jordrentens Stigen med Befolkningens Vækst, var jo kun forskellige Former, hvorunder Befolkningens Tryk paa Livsfornødenhederne aabenbarede sig. Dernæst stemmer Malthus’ Lære godt med en Opfattelse, som i hvert Fald i ældre Lande er almindelig raadende blandt de arbejdende Klasser. For Haandværkeren og Fabrikarbejderen ligger Aarsagen til de lave Lønninger og til Vanskeligheden ved at faa Arbejde klart som Dagen i den Konkurrence, der skyldes de mange Arbejdssøgende. Og naar man kaster Blikket ind i Fattigdommens smudsige Boliger, hvad synes saa klarere, end at der er for mange Mennesker? Men Hovedgrunden til Lærens sejrrige Fremgang er dog <ien, at den ikke i ringeste Maade truer nedarvede Rettigheder eller mægtige Interesser; tvært imod, den er ganske overordentlig beroligende og behagelig for de Klasser, som i Kraft af deres Rigdom har saa stor Indflydelse paa den offentlige Mening. Paa en Tid da gamle Støtter begyndte at give efter, kom den til Undsætning for de Særrettigheder, i Kraft af hvilke nogle faa beslaglægger en saa stor Del af denne Verdens Goder, idet den forkyndte en naturnødvendig Aarsag til den Nød og Elendighed, der, hvis den havde været foraarsaget af politiske Indretninger, maatte have fordømt enhver Regering, hvorunder den fandtes. M.’s «Afhandling om Befolkningen» var jo netop et Svar paa William Godwins Værk «Undersøgelse om den politiske Retfærdighed», som traadte i Skranken for Grundsætningen om menneskelig Lighed, og dens Maal var at retfærdiggøre den bestaaende Ulig- hed ved at vælte Ansvaret derfor over paa Skaberens Love. Heri laa egentlig intet nyt; men Tidsforholdene var saadan,