Fremskridt Og Fattigdom

52 Befolkning og Livsfornødenheder. at de gjorde slige Ideer særlig tiltalende for en mægtig Klasse, hos hvem Udbruddet af den franske Revolution havde vakt en heftig Frygt for alt, hvad der rokkede ved det Bestaaende. Nu ligesom den Gang tjener Maltus’ Lære til at afvise alle Reformkrav og beskytte Egenkærligheden mod Samvittighedsnag. Den leverer en F'ilosofi i Kraft af hvilken den Rige i sin pol- strede Kirkestol rolig kan bede Gud Fader om hans gode Gaver uden at føle Ansvar overfor den skrigende Elendighed, som raader i næste Gade. Ti Fattigdom, Mangel og Sult kan efter denne Lære hverken lægges personlig Havesyge eller sociale Misforhold til Last; de er uundgaaelige Følger af Verdenslove, som det er om ikke ligefrem ugudeligt, saa dog lige saa unyt- tigt at kæmpe imod som mod Tyngdeloven. Fra dette Syns- punkt har den, der midt i Fattigdommen har ophobet Rigdomme, kun afgærdet sig en lille Oase mod Flyvesandet, som ellers vilde have opslugt den. Og selv om de Rige bogstavelig vilde opfylde Kristi Bud og dele med de Fattige, var intet vundet. Befolkningen vilde kun paa ny trænge op imod Grænserne for Livsfornødenhederne, og Ligheden kun blive Lighed i fælles Elendighed. Paa denne Maade afvises som haabløse de Re- former, der vilde træde de magthavende Klassers Interesser for nær. Da Moralloven forbyder at foregribe de Fremgangsmaader, hvorved Naturloven skaller et Overskud af Befolkningen til Side og hæmmer en Tendens til 1'olkeforøgelse, der i og for sig var stærk nok til at pakke Menneskene sammen paa Jorden saa tæt som Sardiner i en Daase, saa kan der i Virkeligheden intet udrettes hverken ved enkeltvise eller forenede Bestræbelser, ud over at sætte sin Lid til Oplysning og præke Forsigtighed. En Lære, som paa den ene Side stemmer overens med de fattige Klassers tilvante Tænkemaade og som paa den anden Side retfærdiggør de Riges Havesyge og de Mægtiges Egenkærlig- hed, maa nødvendigvis udbrede sig hurtigt og slaa dybe Rødder. Og i de senere Aar har Malthus’s Lære faaet ny Under- støttelse ved den raske Omvæltning i Anskuelserne om Men- neskets Afstamning og Arternes Oprindelse. Ligesom Løn- og Jordrentelærens Hjælpetropper forenede sig om at hæve Malthus’ Lære til at blive anset for en Grundsandhed, saaledes har Ud- bredelsen af den Idé, at Udviklingen af Liv i alle dets Former sker i Kraft af tilsvarende Love, givet den en endnu højere og