Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
Kendsgærningernes Vidnesbyrd. 57 ligste Forandring er dog foregaaet i Lilleasien, Syrien, Babylonien og Persien, kort sagt i de vidtstrakte Egne som maatte under- kaste sig Aleksanders Erobrersværd. Hvor der engang var store Byer og vrimlende Folkemasser, er der nu kun elendige Lands- byer og ufrugtbare Ørkener. Det er klart, at Befolkningen har havt paa et Sted Ebbe, paa et andet Sted Flod; nye Folkeslag er opstaaet, gamle gaaet til Grunde; men saa langt tilbage, som vi kan gaa uden at for- tabe os helt og holdent i Gisninger, er der intet, som tyder paa en uafladelig Tilvækst, ja ikke engang noget, som klart beviser, at Menneskeslægten i sin Helhed er øget i Tidernes Løb. Bag Riger, vi dunkelt aner, ser vi utydelige Omrids af endnu mere skyggcagtige Riger. At Jordens Befolkning maa have havt sine smaa Begyndelser, lader sig med Sikkerhed antage, thi vi ved, at der var et geologisk Tidsrum, hvori der ikke kan have været Mennesker til, og vi kan ikke tænke os, at alle Mennesker op- stod med ét som af de Dragetænder Kadmos saaede; men helt tilbage gennem Historien og i Oldtidsforskningens svage Lysskær skimter vi store Befolkninger. Selv i disse uendelig lange Tider har imidlertid Folkcforøgelsen ikke været stærk nok til at fylde Jorden eller blot fremkalde cn øjensynlig Forøgelse af .dens Befolkning i sin Helhed. I Sammenligning med sin Evne til at underholde Menneskeliv er Jorden som et Hele betragtet endnu meget sparsomt befolket. Der gives en anden betydningsfuld Kendsgærning, som maa slaa Enhver, der rotter sit Blik ud over det moderne Samfund. Dersom der virkelig er en Lov som den af Malthus opstillede, saa maa den overalt, hvor Befolkningen har naaet en vis Tæt- hed, være lige saa iøjnefaldende som enhver anden af de store Naturlove, der overalt er anerkendt. Hvoraf kommer det da, at vi hverken hos de klassiske Folk eller hos Jøderne, Ægypterne, Hinduerne. Kineserne eller noget andet Folk, som har grundlagt Religioner og skrevet Lovbøger, finder nogensomhelst Forskrift, der svarer til Malthus’s forebyggende Hindringer? Og saa har der jo endda eksisteret Samfund, der garan- terede ethvert af sine Medlemmer Sysselsættelse og Underhold. John Stuart Mill siger etsteds, at vilde man gøre dette, uden at Staterne med det samme ogsaa regulerede Ægteskaberne og Føds- lerne, vilde det medføre en almindelig Elendighed og Fornedrelse. «Disse Følger», siger han, «er saa ofte og saa klart blevet paavist,