Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
Befolkning og Livsfornødenheder.
at Uvidenhed om dem hos dannede Mennesker ikke længere er
tilgivelig». Og dog synes man i Sparta, i Peru, i Paraguay at
have levet i en fuldstændig Uvidenhed om disse skæbnesvangre
Følger af en naturlig Tendens.
Og dersom Forøgelsestendensen er saa overvældende som
Malthusianismen forudsætter, hvordan kan det da være, at Slægter
saa ofte uddør, — Slægter, hvori Mangel er ukendt? Hvoraf
kommer det, at uagtet der i arvelige Titler og Besiddelser ikke
blot ligger en Opmuntring til at skaffe sig Afkom, men ogsaa
til at bevare Kundskaben om Stamtræ og Byrd, saa uddør der
alligevel i et Aristokrati som det engelske saa mange Adelsslægter,
at Overhuset kun kan holdes oppe fra Aarhundrede til Aar-
hundrede ved nye Udnævnelser?
For at finde det enestaaende Eksempel paa en Familje, som
har levet i et betydeligt Tidsrum, maa vi gaa til det uforander-
lige Kina. Konfucius’s Efterkommere findes endnu der og nyder
særegne Forrettigheder, i det de i Virkeligheden danner det eneste
arvelige Aristokrati. Ifølge den Antagelse, at Befolkningen har
Tendens til at fordoble sig hvert 25de Aar, skulde de nu, 2150
Aar efter Konfucius’s Død, beløbe sig til 859,559,193,106,709,670,
198,710,528 Sjæle* Men istedenfor et saa utænkeligt Tal udgør
de kun omtrent 22,000. Det er jo unægtelig en betydelig Forskel
og endnu mere slaaende, naar man mindes, at den Anseelse,
som denne Familje staar i for sin Stamfaders, «Fortidens hel-
ligste Lærers» Skyld, har forhindret Indvirkningen af de «posi-
tive Hindringer», medens Konfucius’s Lærdomme indskærper
alt andet end de «forebyggende Hindringer».
Nu kunde man sige, at selv denne Forøgelse er stor nok.
22,000 Mennesker, som i 2150 Aar nedstammer fra et eneste Par,
er unægtelig langt under Malthus’ Overslag, men kunde dog
alligevel nok vække Forestilling om mulig Overbefolkning. —
Efterkommernes voksende Tal er jo imidlertid ingenlunde ens-
tydig med Forøgelse af Befolkningen. Slægtledenes Forhold til
hverandre kan sammenlignes med ct Fletværk eller med Diagonal-
linjerne i et Stykke Tøj. Gaar man ud fra et Punkt i dets
øvre Del, saa følger ganske vist Øjet Linjer, som nedentil løber ud
langt fra hinanden, men gaar man ud fra et Punkt nedentil, saa
løber Linjerne ikke mindre fra hverandre opad.
Dog lad os gaa fra disse Betragtninger over til en mere
bestemt Undersøgelse. Jeg paastaar, at de Tilfælde, man sæd-