Fremskridt Og Fattigdom

58 Befolkning og Livsfornødenheder. at Uvidenhed om dem hos dannede Mennesker ikke længere er tilgivelig». Og dog synes man i Sparta, i Peru, i Paraguay at have levet i en fuldstændig Uvidenhed om disse skæbnesvangre Følger af en naturlig Tendens. Og dersom Forøgelsestendensen er saa overvældende som Malthusianismen forudsætter, hvordan kan det da være, at Slægter saa ofte uddør, — Slægter, hvori Mangel er ukendt? Hvoraf kommer det, at uagtet der i arvelige Titler og Besiddelser ikke blot ligger en Opmuntring til at skaffe sig Afkom, men ogsaa til at bevare Kundskaben om Stamtræ og Byrd, saa uddør der alligevel i et Aristokrati som det engelske saa mange Adelsslægter, at Overhuset kun kan holdes oppe fra Aarhundrede til Aar- hundrede ved nye Udnævnelser? For at finde det enestaaende Eksempel paa en Familje, som har levet i et betydeligt Tidsrum, maa vi gaa til det uforander- lige Kina. Konfucius’s Efterkommere findes endnu der og nyder særegne Forrettigheder, i det de i Virkeligheden danner det eneste arvelige Aristokrati. Ifølge den Antagelse, at Befolkningen har Tendens til at fordoble sig hvert 25de Aar, skulde de nu, 2150 Aar efter Konfucius’s Død, beløbe sig til 859,559,193,106,709,670, 198,710,528 Sjæle* Men istedenfor et saa utænkeligt Tal udgør de kun omtrent 22,000. Det er jo unægtelig en betydelig Forskel og endnu mere slaaende, naar man mindes, at den Anseelse, som denne Familje staar i for sin Stamfaders, «Fortidens hel- ligste Lærers» Skyld, har forhindret Indvirkningen af de «posi- tive Hindringer», medens Konfucius’s Lærdomme indskærper alt andet end de «forebyggende Hindringer». Nu kunde man sige, at selv denne Forøgelse er stor nok. 22,000 Mennesker, som i 2150 Aar nedstammer fra et eneste Par, er unægtelig langt under Malthus’ Overslag, men kunde dog alligevel nok vække Forestilling om mulig Overbefolkning. — Efterkommernes voksende Tal er jo imidlertid ingenlunde ens- tydig med Forøgelse af Befolkningen. Slægtledenes Forhold til hverandre kan sammenlignes med ct Fletværk eller med Diagonal- linjerne i et Stykke Tøj. Gaar man ud fra et Punkt i dets øvre Del, saa følger ganske vist Øjet Linjer, som nedentil løber ud langt fra hinanden, men gaar man ud fra et Punkt nedentil, saa løber Linjerne ikke mindre fra hverandre opad. Dog lad os gaa fra disse Betragtninger over til en mere bestemt Undersøgelse. Jeg paastaar, at de Tilfælde, man sæd-