Fremskridt Og Fattigdom

60 Befolkning og Livsfornødenheder. ranniet? William Tenant, Præst i det Ostindiske Kompagnis Tjeneste, skriver i 1796, to Aar før Udgivelsen af Malthus’ Skrifter: I Betragtning af Indiens store Frugtbarhed er det virkelig forbav- sende, hvor hyppig Hungersnød indtræder. Den skyldes aabenbart ikke nogen Ufrugtbarhed i Jordbund eller Klima; Ondet maa skrive sig fra en eller anden politisk Aarsag, og der kræves kun liden Skarpsindig- hed for at opdage, at denne ligger i de forskellige Styrelsers Rovgerrighed og Udpresninger. Den store Spore for Næringsfliden, Sikkerheden nemlig, er taget bort. Derfor er der ingen, som dyrker mere Korn, end hvad der netop er nødvendigt for ham selv, og det første uheldige Aar frem- bringer saaledes Hungersnød. Stormogulens Styre var et Væv af Vold og Oprør, Forræderi og Straf, hvorunder hverken Handel eller Haandværk kunde trives eller Agerbruget faa nogen Art. Dette Styre efterfulgtes af en endnu elendigere Tilstand; thi Anarki er værre end Misregering. Det muhamedanske Styre var usselt nok; men Europæerne har ikke Fortjenesten af at have styrtet det. Det faldt under Vægten af sin egen Raaddenskab og er allerede bleven efterfulgt af et mangehovedet Tyranni under Smaafyrster, hvis Udsugelse af Bønderne er ligesaa grænseløs som deres Havesyge. Grundskatterne indkræves to Gange om Aaret af ubarmhjertige Banditter i Skikkelse af Soldater, som jager de ulykkelige Bønder ad Skovene til og hensynslost ødelægger eller tager med sig alt, hvad der fakler i deres Smag eller til- fredsstiller deres Havesyge. Ethvert Forsøg fra Bøndernes Side paa at forsvare sig indenfor deres Landsbyers Jordvolde nedkalder blot en’dnu grummere Hævn over disse nyttige, men ulykkelig stillede Mennesker. De bliver da omringet og angrebet med Geværer og Kanoner, indtil Mod- standen er knækket, hvorpaa de Overlevende bliver solgt og deres Boliger brændt og jævnet med Jorden. Derfor vil man hyppig finde Bønder be- skæftigede med at sammenskrabe de adspredte Levninger af, hvad der igaar var deres Hjem; men oftere vil man efter en gentagen Hjemsøgelse kun finde rygende Ruiner, uden at Synet af et menneskeligt Væsen af- bryder Ødelæggelsens skrækkelige Taushed. > Paa denne ubarmhjærtige Rovgærrighed, som vikle have frembragt Elendighed og Hungersnød, selv om der kun havde levet 10 Mennesker paa hver Kvadratmil og Landet havde været en Edens Have, fulgte i den første Tid af det britiske Herre- dømme i Indien en ligesaa ubarmhjærtig Rovgærrighed, støttet paa en ganske anderledes uimodstaaelig Magt. I sin Skildring af Lord Clive siger Macaulay derom: «Umaadelige Formuer blev hurtigt dynget sammen i Kalkutta, me- dens Millioner af Mennesker blev styrtet i den yderste Elendighed. De havde været vante til at leve under Tyranni, men aldrig under et Tyranni som dette. De fandt det Ostindiske Kompagnis Lillefinger tykkere end