Fremskridt Og Fattigdom

Kendsgærningernes Vidnesbyrd. 61 Surajah Dowlahs Lænder . . . Det lignede mere en Regering af onde Aander end af menneskelige Tyranner. Stundom underkastede de sig i taalmodig Elendighed. Stundom flygtede de for den hvide Mand, som deres Fædre havde været vante til at flygte for Maharattaen, og den engelske Rej- sendes Bærestol blev ofte baaret gennem tause Landsbyer og Stæder, som Efterretningen om hans Ankomst havde lagt øde.» Men den lovløse Frækhed i det tidligere engelske Styre er for længe siden tøjlet. Englands stærke Haand har givet denne store Befolkning en mer end romersk Fred; hele Halvøen er blevet gennemtrukket med Jernbaner, store Vandingsarbejder udført osv. Men ikke desto mindre har Hungersnød hyppigere og hyppigere fulgt paa Hungersnød, hærjende med bestandig større Heftighed over stadig videre Strækninger. Er saa ikke dette et levende Bevis for Malthus’s Teori? Viser det ikke, at han havde Ret, naar han paastod, at det at lukke de Sluser, hvorigennem den overflødige Befolkning bort- skylles, kun er at tvinge Naturen til at aabne nye. Ja, saadan lyder den orthodoxe Forklaring. Men som man kan se af de Afsløringer, engelske Tidsskrifter nylig har bragt, er Sandheden den, at disse Hungersnød-Hærgninger, som har bortrevet Mil- lioner, intet som helst har at gøre med «Befolkningens Tryk paa Livsfornødenhedernes naturlige Grænser.» Indiens Millioner har bøjet Nakken under mange Erobreres Aag, men værst af dem alle er det engelske Herredømmes sta- dige, knugende Vægt — en Vægt, der bogstavelig trykker Mil- lioner ud af Tilværelsen og, som engelske Forfattere har paavist det, uundgaaeligt bærer hen imod et forfærdeligt og vidtræk- kende Sammenbrud. Ogsaa andre Erobrere har levet i Landet, men saa slet og tyrannisk deres Styre end var, forstod de dog Folket og blev forstaaet af det; nu derimod ligner Indien et stort Gods, som tilhører en fraværende, udenlandsk Herre. Overmaade kostbare militære og borgerlige Indretninger bliver opretholdt, ledet og styret af engelske Embedsmænd, der kun betragter deres Ophold i Indien som en Slags forbigaaende Land- flygtighed ; og en umaadelig Sum, der kan anslaas til mindst 360 Mill. Kr. aarlig (opkrævet i et Folk, hvor Arbejderne mange Steder er fornøjede med i gode Tider at arbejde for 12—30 Øre daglig), gaar til England i Form af Pensioner, Regeringsomkostninger osv., — en Tribut, som der ingen Erstatning kommer tilbage for. De umaadelige Summer, der er blevet anvendt paa Jern-