Fremskridt Og Fattigdom

62 Befolkning og Livsfornødenheder. baner, har, som Driftsberetningerne viser, været nedlagt i upro- duktive Anlæg; de store Vandingsanlæg er for Størstedelen lige- saa mislykkede som kostbare. I store Dele af Indien har Engelsk- mandene i Ønsket om at skabe en Grundejerklasse givet absolut Besiddelsesret over Jorden til arvelige Skattekrævere, som ubarm- hjertig udplyndrer Bønderne ved opskruede Forpagtningsafgifter. I andre Egne, hvor Afgiften endnu gaar til Staten i Form af Grundskat, er Beløbene saa høje og Skatterne inddrives saa hen- synsløst, at Bønderne, som selv i gode Tider lever overmaade usselt, drives i Kloerne paa rovgriske Aagerkarle. Paa Salt, der overalt er en Nødvendighedsartikel, og da særlig her, hvor man næsten kun bruger Planteføde, hviler en Skat af næsten 1200 Procent, saa at store Lag af Folket ikke kan skalle sig det strængt Nødtørftige deraf til sig selv og sit Kvæg. Og Virk- ningen af den engelske Lovgivning med dens strenge Regler og dens for de Indfødte gaadefulde Fremgangsmaade har kun været al lægge et mægtigt Plyndringsredskab i Hænderne paa de ind- fødte Aagerkarle, som har let ved at faa Bønderne til at paatage sig Forpligtelser, som de ikke forstaar Meningen af. II. M. Hyndman viser, hvorledes der blev udført Levnetsmidler selv fra de af Hungersnød hærjede Egne lil Betaling af Skatterne, og hvorledes hele Indien er underkastet en stadig og udtømmende Udsugning. For mindst en Trediedel af Landets hele Vare- udførsel faar det ikke nogensomhelst Godtgørelse; det er en Tribut, som Engelskmændene i Indien sender hjem, eller Om- kostningerne ved den engelske Afdeling af det indiske Styre. Han viser, at Regeringsomkostningerne er vokset umäadelig under det engelske Statsstyre, at den ubarmhjertige Beskatning af en Befolkning, der er saa ludfattig, at den store Mængde kun med Nød og Næppe kan spise sig halvmæt, berøver den dens ringe Midler til at dyrke Jorden, at Antallet af Okser (de indiske Trækdyr) tager af, og at de usle Agerbrugsredskaber falder i Hænderne paa Aagerkarle, af hvem «vi, et forretningskyndigt Folk, tvinger Bøn- derne til at laane til 12, 24, 60 Procent for at kunne bygge og forrente store offentlige Arbejder, som endnu aldrig har givet 5 Procent». Nu som i tidligere Tider kan kun det mest overfladiske Syn paa Forholdene lægge Skylden for Mangelen og Hungers- nøden i Indien paa Landets svigtende Evne til at yde Befolk- ningen dens Livsfornødenheder. Den virkelige Aarsag til Nøden