Fremskridt Og Fattigdom

72 Befolkning og Livsfornødenheder. plus noget andet. Det er Sagnenes Verdenstræ, hvis Rødder hviler i Jorden, men hvis Top skyder blomstrende op i Himlen. Hvorledes den end vendes og drejes, viser det sig, at den Tankeslutning, der ligger til Grund for Læren om Befolkningens stadige Tendens til at trænge op mod Livsfornødenhedsgrænsen, har afgørende Brist. — Det er en ren SynsskufTelse af samme Art som den, der længe hindrede Mennesket i at indse, at Jorden er rund og bevæger sig, en Indbildning lig den, at hvad der er under os paa den anden Side Jordkloden maa styrte ud i Ver- densrummet. For saa vidt man overhovedet kan drage nogen Slutning fra Kendsgærninger og Analogier paa dette Omraade, saa maa det være den, at Loven for Befolkningens Forøgelse frembyder lignende skønne Tilpasningsforhold, som Forskningen allerede har paavist indenfor andre Naturlove, og at vi har lige saa liden Grund til at antage, at Forplantningsdriften under naturlig Sam- fundsudvikling har Tendens til at frembringe Elendighed og Laster, som vi vilde have til at antage, at Tyngdekraften vil slynge Maanen ned paa Jorden, eller til af den Omstændighed, at Vand i Almindelighed bliver tungere ved Afkøling, at drage den Slutning, at ved enhver Frost maatte F'loder og Søer bund- fryse og Jordens tempererede Zoner følgelig blive ubeboelige. At der foruden Malthus’ positive og forebyggende Hindringer endnu findes en tredje, der gør sig gældende overalt, hvor Vel- standen øges og det aandelige Liv udvikles, det er der mange velbekendte Forhold, som peger paa. Det er en Kendsgerning, at Antallet af Fødsler forholdsvis er større i Nybygder, hvor Kampen med Naturen giver ringe Lejlighed til Aandsliv, ligesom ogsaa i de ældre Landes Fattigklasser, som midt i Rigdommen maa friste en næsten dyrisk Tilværelse, end den er i Samfunds- klasser, som tiltagende Velstand har bragt sikkert Udkomme, Fritid, Hygge og et indholdsrigere Liv. Denne Kcndsgærning, der har fundet Udtryk i det engelske Ordsprog «Rigmand Lykke, Fattigmand Børn», blev ogsaa iagttaget af Adam Smith, som for- tæller, at det ikke er ualmindeligt i de skotske Højlande at finde en fattig, forsulten Kvinde, som har været Moder til 23 eller 24 Børn; Forholdet er i det Hele taget saa iøjnespringende, at det kun behøver i Forbigaaende at nævnes. Dersom den virkelige Befolkningslov er saaledes, som dette synes mig at pege paa, saa er Tendensen til Forøgelse ikke ens-