Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Analogislutninger.
73
förmig; den er stærk der, hvor større Folkemængder vilde be-
tyde forøget Velvære, og hvor Slægtens Vedvaren er truet af den
Dødelighed, som ugunstige Forhold medfører, men formindskes,
saa snart en højere Udvikling af det enkelte Menneske bliver mulig
og Slægtens Vedvaren er sikret. Med andre Ord, Befolknings-
loven er afhængig af Aandsudviklingens Love, og nogen Fare for,
at der skulde blive sat menneskelige Væsener ind i en Verden,
hvor der ikke kan blive sørget for dem, opstaar ikke af Natur-
nødvendighed, men af sociale Misforhold, som fordømmer Men-
nesker til Mangel midt i Rigdommen. Sandheden af dette haaber
jeg vil blive afgørende bevist, naar vi først har ryddet Grunden
og kommer til at opspore de virkelige Love for Samfundsudvik-
lingen. Men herom senere. Er det blot lykkedes mig at godt-
gøre, at Malthus' Lære ikke kan bevises ved de Grunde, som
anføres til dens Understøttelse, saa er det for Øjeblikket til-
strækkeligt. I næste Kapitel agter jeg at gaa over til det posi-
tive Bevis og godtgøre, at den staar i Modstrid til Kends-
gærningerne.
FJERDE KAPITEL.
Gendrivelse af Malthus’s Lære.
Det er ikke vanskelig at sætte Malthus’ Befolkningstheori
paa den sidste og afgørende Prøve, Kendsgærningernes. Spørgs-
maalet om, hvorvidt Befolkningens Forøgelse nødvendigvis maa
nedtrykke Lønnen og frembringe Nød, er aabenbart ensbetydende
med Spørgsmaalet om, hvorvidt den nødvendigvis maa formindske
den Formuesmængde, som en vis Mængde Arbejde kan frem-
bringe.
Det er dette, den herskende Lære paastaar. Den antager,
at jo mere man kræver af Naturen, desto mindre gavmild er
den, saa at det dobbelte Arbejde ikke kan give det dobbelte
Produkt, og at følgelig Befolkningens Forøgelse maa have Ten-
dens til at nedtrykke Lønnen og medføre dybere Armod. John
Stuart Mill udtrykker den samme Tanke paa følgende Maade:
Paa et hvilketsomhelst Civilisationstrin gælder det, at et større Antal
Mennesker kan ikke blive saa godt forsørget som et mindre. Naturens
Karrighed, ikke Samfundets Uretfærdighed er Aarsagen til den Straf, der