Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
Analogislutninger. 73 förmig; den er stærk der, hvor større Folkemængder vilde be- tyde forøget Velvære, og hvor Slægtens Vedvaren er truet af den Dødelighed, som ugunstige Forhold medfører, men formindskes, saa snart en højere Udvikling af det enkelte Menneske bliver mulig og Slægtens Vedvaren er sikret. Med andre Ord, Befolknings- loven er afhængig af Aandsudviklingens Love, og nogen Fare for, at der skulde blive sat menneskelige Væsener ind i en Verden, hvor der ikke kan blive sørget for dem, opstaar ikke af Natur- nødvendighed, men af sociale Misforhold, som fordømmer Men- nesker til Mangel midt i Rigdommen. Sandheden af dette haaber jeg vil blive afgørende bevist, naar vi først har ryddet Grunden og kommer til at opspore de virkelige Love for Samfundsudvik- lingen. Men herom senere. Er det blot lykkedes mig at godt- gøre, at Malthus' Lære ikke kan bevises ved de Grunde, som anføres til dens Understøttelse, saa er det for Øjeblikket til- strækkeligt. I næste Kapitel agter jeg at gaa over til det posi- tive Bevis og godtgøre, at den staar i Modstrid til Kends- gærningerne. FJERDE KAPITEL. Gendrivelse af Malthus’s Lære. Det er ikke vanskelig at sætte Malthus’ Befolkningstheori paa den sidste og afgørende Prøve, Kendsgærningernes. Spørgs- maalet om, hvorvidt Befolkningens Forøgelse nødvendigvis maa nedtrykke Lønnen og frembringe Nød, er aabenbart ensbetydende med Spørgsmaalet om, hvorvidt den nødvendigvis maa formindske den Formuesmængde, som en vis Mængde Arbejde kan frem- bringe. Det er dette, den herskende Lære paastaar. Den antager, at jo mere man kræver af Naturen, desto mindre gavmild er den, saa at det dobbelte Arbejde ikke kan give det dobbelte Produkt, og at følgelig Befolkningens Forøgelse maa have Ten- dens til at nedtrykke Lønnen og medføre dybere Armod. John Stuart Mill udtrykker den samme Tanke paa følgende Maade: Paa et hvilketsomhelst Civilisationstrin gælder det, at et større Antal Mennesker kan ikke blive saa godt forsørget som et mindre. Naturens Karrighed, ikke Samfundets Uretfærdighed er Aarsagen til den Straf, der