Fremskridt Og Fattigdom

74 Befolkning og Livsfornødenheder. følger Overbefolkning. En uretfærdig Fordeling af F'ormuen forværrer ikke Ondet, men gør det i det højeste noget tidligere følbart. Det hjælper ikke at sige, at alle Munde, som Menneskeslægtens Forøgelse bringer ind i Tilværelsen, bringer to Hænder med sig. De nye Munde kræver lige saa megen Føde som de gamle, men Hænderne frembringer ikke saa meget. Dersom alle Produktionsmidler var hele Folkets Fælleseje og alle Produkter fuldstændig ligelig fordelt, og dersom i et saaledes indrettet Samfund Fliden var lige saa virksom og Udbyttet lige saa stort som nu, saa vilde der ganske vist findes nok til at bringe hele den nuværende Befolkning i en overordentlig Velstand. Men naar denne Befolkning havde fordoblet sig, som den under F'olkets nuværende Vaner og med en saadan Opmuntring utvivlsomt vilde gøre i Løbet af godt tyve Aar, hvordan vilde saa dens Vilkaar være? Dersom ikke de produktive Erhverv samtidig havde gaaet frem i en næsten eksempelløs Grad, saa vikle den daarligere Jord, man maatte gribe til, og den mere møjsommelige og daarlig løn- nende Dyrkning, man maatte anvende paa den bedre Jord, for at kunne skaffe en saa meget talrigere Befolkning Føden, med uundgaaelig Nød- vendighed gore hvert Menneske i Samfundet fattigere end før. Dersom Befolkningen vedblev at vokse i samme Maalestok, vilde der snart komme en Tid, da ingen havde mere end det nødvendigste, og snart efter ikke engang det, saa Døden tilsidst vilde sætte en Grænse for al videre Forøgelse. Alt dette benægter jeg. Jeg paastaar, at netop det modsatte er Sandhed. Jeg paastaar, at paa hvilketsomhelst givet Civilisa- tionstrin kan et større Antal Mennesker blive bedre forsørget end et mindre. Jeg paastaar, at Samfundets Uretfærdighed, ikke Naturens Karrighed er Aarsagen til den Mangel og Elendighed, som tilskrives Overbefolkning. Jeg paastaar, at medens de nye Munde ikke kræver mere Føde end de gamle, kan de Hænder, de bringer med sig, under naturlige Forhold producere mere. Jeg paastaar, at hvor der hersker Lighed maa Befolkningens naturlige Forøgelse stadig have en Tendens til at gøre hvert Menneske rigere istedenfor fattigere. Jeg stiller saaledes Paa- stand skarpt mod Paastand. Kendsgærningernes Prøvelse maa nu afgøre Sagen. — Men læg vel Mærke til, at det Spørgsmaal, hvorom vor Undersøgelse egentlig drejer sig, er ikke: paa hvil- ket Befolkningstrin frembringes der flest Livsfornødenheder? men derimod: hvilket Befolkningstrin fremviser den største formue- frembringende Kraft. Thi Evnen til at frembringe en hvilken som helst Art af Formue er ensbetydende med Evne til at frem- bringe Livsfornødenheder, og Forbrug af Formue i hvilken som helst Form ensbetydende med Forbrug af Livsfornødenheder. Der kræves gennemsnitlig lige saa meget Arbejde til at frem- bringe et Diamantsmykke som til at producere saa og saa mange