Fremskridt Og Fattigdom

Gendrivelse af Malthus’s Lære. 77 Hytter, finder der nu Boliger, der i Pragt kappes med europæiske Paladser, Vogne med livréklædte Tjenere ses nu paa San Fran- ciskos Gader, og Lystyachter i dens Havn; — kort sagt, i alle Retninger finder man de mest slaaendc Beviser paa, at Produk- tionen er tiltaget med endnu større Hurtighed end Befolkningen, og at naar Folk har mindre end før, saa skyldes dette kun den større Ulighed i Fordelingen. Og saaledes overalt: De rigeste Lande er ikke de, hvor Naturen er yppigst, men de, hvor Arbejdet drives med størst Kraft, — ikke Mexiko, men Massachusetts, ikke Brasilien, men England. De Lande, hvor Befolkningen er tættest og trykker haardest paa Naturens Ydeevne, er under ellers lige Forhold ogsaa de, hvori man kan anvende mest til Luxusbrug, og hvor der findes Overflod paa Kapital, saa de f. Eks. i Krigstilfælde, kan taale det største Kapitalafløb. I et nyt Land er hele Kraften sat ind paa at producere; alle arbejdsføre Mennesker er med i Frembringelsesarbejdet. Der findes ingen Fattiglemmer eller rige Lediggængere, ingen udelukkende literær eller videnskabelig Klasse, ingen Forbryderklasse, som lever af at røve fra Samfundet, eller Politihære til at beskytte det. Men skønt hele Samfundets Kraft saaledes staar i Produktionens Tjeneste, er der dog ikke Raad til et Forbrug som det, der finder Sted i de gamle Lande. Vel kan alle tjene Føden, men faa eller ingen kan leve i noget, man i ældre Lande vilde kalde Luksus eller blot Velvære. — Altsaa er i de ældre Lande Forbruget forholdsvis større, uagtet for- holdsvis mindre Arbejde anvendes produktivt: færre Arbejdere frembringer mere. Man kunde imidlertid indvende, at ældre Landes overlegne Rigdom ikke maa tilskrives overlegen Produktionsevne, men den Ophobning af Formue, som de nye Lande endnu ikke har havt Tid til at gøre. I Virkeligheden lever dog Samfundene (ligesom den alt over- vejende Del af Enkeltmenneskene) fra Haand i Mund. Formue er ikke holdbar. Jordens Raastoffer, som jo, naar de ved Ar- bejdet er blevet bragt i brugelig Form, udgør Formue, er be- standig paa Tilbagevejen til deres oprindelige Tilstand. Nogle Slags Formue varer kun nogle faa Timer, andre nogle faa Maanedei eller Aar; og der er meget faa, som kan gaa over fra den ene Slægt til den anden. Tænker man sig Arbejdet i et Land standset, vilde Formuen forsvinde næsten lige saa hastig, som