Fremskridt Og Fattigdom

78 Befolkning og Livsfornødenheder. Straalen i et Vandspring vilde standse, naar der lukkedes af for Vandet. Men lad Arbejdet igen komme i Virksomhed, og der vil næsten øjeblikkelig opstaa Formue paany. I Chikago er der for Tiden ikke mindre Formue, fordi den store Brand lagde Byen i Aske i 1870. Paa de afsvedne Tomter har der under Arbejdets Haand rejst sig endnu prægtigere Bygninger, og den Fremmede, som gaar gennem disse storartede Gader, vilde ikke kunne ane, at for nogle faa Aar siden laa alting sort og øde. At Formuen saaledes stadig nyskabes, er iøjnefaldende i enhver ny By. Ingen, som har set Melbourne eller San F'rancisko, kan tvivle paa, at dersom Englands Befolkning blev ført over til Ny-Zeeland, men efterlod hele sin ophobede Formue, vilde Ny- Zeeland snart være lige saa rigt som England nu er; og om- vendt, at dersom Englands Befolkning svandt ind til det ringe Tal, som Ny-Zeeland har, vilde den trods sin ophobede Formue snart være lige saa fattig. Ophobet Formue synes med Hensyn til Samfundsorganismen at spille en lignende Rolle som For- raadsnæring for Legemet. Et vist Maal af ophobet Formue er nødvendigt og kan til en vis Grad tages i Brug i Nødstilfælde; men den Formue, der er produceret af tidligere Slægter, kan lige saa lidt bidrage til Nutidens Forbrug, som den Mad, man spiste ifjor, kan give Arbejdskraft idag. Men selv bortset herfra er det klart, at større Formueoplag blot kan forklare det større Forbrug i saadanne Tilfælde, hvor den ophobede Formue tager af. Men den Fremskridts-Tilstand, som betegnes ved Befolknings-Øgelse, giver sig jo tydelig nok tilkende ved en forøget Ophobning af Formue, ikke blot i det hele laget men ogsaa forholdsvis. — Befolknings-Tilvækst, saa vidt den endnu noget Steds er gaaet, betyder altsaa ikke Formind- skelse, men Forøgelse af den gennemsnitlige Produktion. Aars^gen hertil er klar: Selv om Befolkningens I ilvækst svækker Produktionens Naturfaktor, ved at man tvinges til at tage daarligere Jord i Brug osv., saa vokser dog den menneske- lige Faktors Kraft saa overordentlig, at det niere end opvejer Tabet. Tyve Mand, som arbejder sammen, hvor Naturen er kar- rig, kan producere over tyve Gange saa megen Formue, som én Mand kan producere der, hvor Naturen er allermest gavmild. Jo tættere Befolkning, desto mere økonomisk Produktion. Derfor er netop den fuldstændige Modsætning til Malthus’s Lære Sand- hed : indenfor de Grændser, vi har al Grund til an antage, at